LO-formand: Brug for social klausul i EU-forfatning
ARBEJDEREN.DK: [uddrag] Der er brug for at få slået fast, at arbejdernes faglige og sociale rettigheder står over varernes, kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU.
Det indrømmede LO’s formand, Harald Børsting overfor omkring 100 deltagere på en konference om Lissabon-traktaten onsdag formiddag, arrangeret af LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation (AC).
– Jeg begynder at forstå mere og mere af det EU”¦ Der er brug for, at vi får nogle sociale klausuler, som sikrer, at de grundlæggende faglige rettigheder står over det indre marked, mener LO-formanden.
– Eksperterne fortæller os, at det bevæger sig den rigtige vej ”“ men det er stadig noget lort. Det er et problem. For det hæmmer meget fagligt initiativ. Derfor er der god grund til, at vi er optaget af den her problemstilling, uddyber han.
En af de eksperter, som LO-formanden henviser til er juraprofessor, Jens Kristiansen. På konferencen gav han sin vurdering af traktaten set med faglige briller.
Juraprofessoren starter med at læse op af de rettigheder, som eksempelvis forhandlingsret og kollektive skridt som er med i traktaten. Udover disse er det såkaldte Sociale Charter også skrevet ind i Lissabon-traktaten.
Men han gør det samtidig klart, at de faglige rettigheder kan indskrænkes, hvis de er i strid med EU’s indre marked. Hans redegørelse »Lissabon-traktaten i arbejdsretligt perspektiv« ligger rundt om på bordene. Og den bliver der bladret ivrigt i. Heri slår juraprofessoren fast, at der »ikke (er) tvivl om, at retten til fri bevægelighed efter chartret vil kunne udgøre en berettiget begrænsning i de fastlagte rettigheder«.
Varernes, arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed truer altså fortsat arbejdernes rettigheder ”“ også selvom Det Sociale Charter er blevet skrevet ind i forfatningen.
– Men chartret sender et klart signal om, at EU-domstolen bør afveje lidt anderledes, end den har gjort hidtil, når det gælder de faglige og sociale rettigheder. Derfor tror jeg, at Lissabon-traktaten vil betyde, at domstolen måske vil gennemføre justeringer af den kurs, som er lagt med Viking-dommen, mener Jens Kristiansen.
Men LO-formanden er skeptisk:
– Det er altså ikke nemt som faglig leder at vente på, at vi ”“ måske ”“ om fem til ti år får en anden praksis fra EU-domstolen. Og eksperterne tør ikke lægge hovedet på blokken og love, at vores rettigheder er sikret. Derfor er der brug for, at vi får sociale klausuler skrevet ind i forfatningen, lød det fra LO-formand Harald Børsting
Læs hele artiklen ”“ klik her!