LANDSMØDEUDTALELSE 1
Stillet af Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse

50 år med EU og et svækket folkestyre

Danmarks 50 år med EU har været år, hvor EU’s smørbjerge har kastet skygger på EU’s borgere. Som kompensation har borgerne til gengæld haft den oplevelse at kunne spejle sig i EU’s mælkesøer.

Størstedelen af dansk lovgivning bestemmes – direkte eller indirekte – af EU. Gennem hele Danmarks medlemskab er stadig flere politiske beslutninger rykket til Bruxelles.

Inden vi kom med i EU, havde Danmark eksempelvis national fødevarelovgivning. Denne blev i praksis afskaffet med EU’s ”madsminkedirektiv”. Direktivet betød blandt andet, at metylblå blev lovliggjort som farvestof i danske fødevarer i 1990’erne. Dette havde tidligere været forbudt i Danmark, fordi dette beviseligt var kræftfremkaldende.

Ligeledes har EU-Kommissionen været efter det danske Folketing, da dette forsøgte sig med et nationalt forbud mod brug af ftalater som plastikblødgørere i børnesutter i 00’erne.  Dette gentog sig, da man i Danmark i 2012 forsøgte sig med et mere generelt dansk nationalt forbud mod ftalater.

Selvom EU seks år senere indførte et forbud mod de værste ftalater, så kan man stadig via en EU-smutvej lovligt møde ”de værste” samt alle de andre ftalater på det danske marked. Dette gælder eksempelvis i plastikbolde til børn.

Den nationale fødevarelovgivning og nationale folkesundhedslovgivning er derfor nu en ”by i Belgien”.

De seneste år er EU’s centralisering taget til i en fart, vi sjældent har set. EU har introduceret større budgetter, fælles gæld, en sundhedsunion, en militærunion, en udvidet energiunion, flere frihandelsaftaler og tungt bevogtede ydre grænser. Et af de mest bekymrende, nye tiltag, set med danske øjne, er EU’s nye mindstelønsdirektiv.

Dette vil få voldsomme konsekvenser for aftaleretten på det danske arbejdsmarked. Konkret handler det om, at der skal indføres en lovbestemt mindsteløn på det danske arbejdsmarked. Så er der dog åbnet op for, at arbejdsmarkedets parter kan undgå en EU-bestemt mindsteløn under visse betingelser. Men dette ændrer ikke ved, at det aftaledefinerede danske arbejdsmarked nu står overfor et massivt EU-pres. Og presset er lige stort, lige meget om man tilhører arbejdsgiver- eller lønmodtagersiden.

Disse ovenstående eksempler viser med al tydelighed, hvordan EU gradvist er kommet til at bestemme mere og mere over den danske befolknings liv og velfærd, i alle dets afskygninger. Og der hvor EU ikke allerede gør det, så arbejdes der på, at EU også der kommer til at gøre det.

Derfor er der brug for en stærk og levende Folkebevægelse mod EU

LANDSMØDEUDTALELSE 2
Stillet af Franz Krejbjerg, Aarhus

Det er dyrt at være en del af EU

Der er gået 50 år siden, at Danmark kom med i ”fællesmarkedet”. I dag fremstår unionstaten næsten fuldt udbygget og bestemmer over langt det meste lovgivning. Gennem en konstant strøm af direktiver sker der hele tiden en glidende EU-tilpasning, der ensretter landenes økonomi, forsvar og arbejdsmarked osv. EU har kontrol fra vugge til grav.

Det er EU, der har dikteret, at markedskræfter skal bestemme elpriserne. Selvom de højtideligt lovede, at dette ville give billig el og stabile forsyninger, er virkeligheden, at elpriserne er mangedoblet.

Det er EU, der har medansvaret for højere priser i den daglige husholdning. Selvom befolkningen to gange stemte nej til euroen, så har Folketinget bundet de danske kroner til EU’s Centralbanks fælles valuta- og rentepolitik.

Det er EU, der helt konkret kræver, at offentligt ansatte skal have lavere løn end privat ansatte. Det er EU-lovgivning, der dikterer udliciteringer og privatiseringer. Det er EU, der sætter mål om private hospitaler og universiteter.

Det er EU, der dikterer regeringens finanser og økonomiske politik. En politik, der er ude af trit med de egentligt behov og ønsker hos befolkningen om investeringer i den offentlige velfærd. I Danmark sker dette blandt andet ved, at EU’s budgetlov sætter snævre rammer for, hvad kommunerne må bruge på plejehjem og skoler. Derfor betyder EU forringelser af vores ældres og børns vilkår og forhold i folkeskoler og plejesektoren.

Det er EU’s lovgivning, der betyder, at migrantarbejdere konstant bliver udsat for dårlige løn- og arbejdsforhold, og dette presser lønnen for alle andre. EU’s lovgivning om mindsteløn vil forstærke presset på lønninger i hele EU og sænke niveauet for arbejdsløshedsdagpenge og andre ydelser.

50 års medlemskab af EU er mere end nok, Folkebevægelsen mod EU kæmper for at Danmark kommer ud af EU!