fbpx Skip to content

EU skal holde fingrene fra velgørende festivaloverskud!

Sidst i januar krævede EU-Kommissionen, at Danmark tilpasser lovgivningen efter EUs momsdirektiv på en række områder inden udgangen af marts. Ellers ville sagen blive indbragt for EU-Domstolen. Kommissionen krævede bl.a. almennyttige organisationers som Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Kræftens Bekæmpelse skal betale moms af varer solgt i deres genbrugsbutikker, hvilket vil koste organisationer omkring 100 millioner kroner om året.

Kravene rammer imidlertid også momsfritagelsen for festivaler, der giver overskuddet til velgørende formål. For Roskilde Festivalen alene vil det koste 10-15 millioner kroner om året af et overskud, som sidste år lød på knap 21 millioner kroner ”“ der ubeskåret er gået til en lang række gode formål.

– Roskilde Festivalens folk knokler ”“ masser af dem frivilligt og ulønnet ”“ for at give titusinder af mennesker en god musikoplevelse der samtidigt giver millioner af kroner til Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp, ofre for naturkatastrofer og masser af andet godt. Det arbejder fortjener ikke at blive udsat for bureaukratiske paragrafrytteres vanvid på denne måde, udtaler Rina Ronja Kari, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

– EU får i dag en del af momsen, så EUs motiv er kynisk og klart: EU vil have snablen ned i humanitære og velgørende organisationers og initiativers lommer. Folkebevægelsen mod EU opfordrer Folketinget og regeringen til at forsvare velgørende festivaler og almennyttige foreninger mod EUs samvittighedsløse krav om momsbetaling. Kræv EUs regler ændret, så festivaler og genbrugsbutikker fortsat kan være momsfritaget i Danmark, siger Rina Ronja Kari og tilføjer:
– Sig kort sagt til EU: Fingrene væk fra festivaler og foreningers velgørenhed!

Ønsker I yderligere oplysninger, kan I kontakte:
Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 26 70 18 16 / rina@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh K


Læs mere på bl.a.:

Folkebevægelsens hjemmeside ”“ klik her!
Roskilde Festivalens hjemmeside ”“ klik her!
Folketingets EU-Oplysnings temaside om sagen – klik her!
EU-Kommissionens hjemmeside ”“ klik her!

Back To Top