Klima og miljø

Et godt miljø og en ren natur er afgørende for alt liv på jorden

Det kræver, at vi tager miljø og natur alvorligt i udviklingen af vores samfund, men alt for ofte er EU-regler til skade for miljø og natur eller så begrænser de landenes muligheder for at lave strengere regler.

EU-systemet er uegnet til at beskytte miljøet

EU prioriterer grundlæggende økonomisk vækst og varernes frie bevægelighed i EU over miljøhensyn. Evig økonomisk vækst er en traktatfæstet målsætning i EU. Det er matematisk umuligt på en begrænset jordklode og fører til en række miljøproblemer.

Et centraliseret og ensrettet system som EU er ikke godt for politisk diversitet og næppe heller for biodiversiteten. Der hvor EU-systemet fejler allermest, der i forhold til ændringer af regler, der tager enormt lang tid.

Ændringer af regler, når vi får ny viden, har vi virkelig meget brug for på miljøområdet. Eksempelvis er der stadig påbud om tilsætning af biobrændstof til benzin, selv om belastningen af klima og miljø typisk er større ved dette biobrændstof end ved benzin, men det lød jo godt engang, og så er det svært at ændre igen, når først det er blevet en EU-regel.

Miljøet kender ikke landegrænser – heller ikke EU’s ydre grænser

EU-medlemskabet betyder også, at Danmarks stemme i internationale miljøforhandlinger ofte forsvinder.

EU-støtte kan også være med til at skabe problemer for mere miljøvenlige alternativer. Det gælder eksempelvis EU støtte til motorveje og agrokemisk landbrug.

Nogle gange peges der på at nye EU-miljøregler er bedre end danske regler fra før 1973, men den sammenligning giver selv sagt ikke mening.

Økologi

Det røde Ø, som er det statskontrollerede danske økologimærke, kan også sættes på madvarer fra andre EU-lande, selv om de ikke opfylder de danske økologikrav. Fordi det er statskontrolleret, hører det under EU’s regler, hvor hensynet til, at producenterne kan sælge varerne, går forud for miljøhensyn.

Dertil må Danmark og de andre EU-lande ikke afskaffe moms på økologiske varer, hvilket ellers har været et populært forslag.

Hvis et land skulle ønske at omlægge til 100 procent økologi, så vil det næppe være tilladt i forhold til den frie konkurrence og den frie bevægelighed af varer i EU.

Dengang der var en ”grøn” EU-kommissær fra Tyskland, udtalte hun, at det ikke ville være muligt at omlægge et EU-land til økologi på fire år. Alene behandlingen af en tilladelse i EU-systemet ville tage længere tid. Det ville heller ikke være sikkert, at det ville blive tilladt.

Euratom

Via EU støtter Danmark hvert år atomkraft med et millionbeløb, selv om Danmark allerede tilbage i 1985 sagde nej til atomkraft, og i stedet har udviklet en kæmpe sektor med vedvarende energi. Ikke mindst vindmølleindustrien.

Hvis EU havde været en energiunion tilbage i 1970erne, da det danske vindmølleeventyr startede med favorable vilkår, så havde det sandsynligvis ikke været tilladt, og hele verden ville måske stå i dag uden denne udvikling eller være meget længere bagud i udviklingen af vindkraft.

Det er ikke bare de økonomiske omkostninger ved atomkraftværker, som vi bliver pålagt. På et tidspunkt har et EU tilladt, at lavradioaktivt affald kunne genbruges i forbrugsvarer, eksempelvis bestik.

EU-udbud

EU’s indviklede udbudsregler forsinker og forkludrer mange ting, blandt andet projekter med oprydning af miljøfarligt affald, for eksempel de nedgravede mink.

EU’s udbudsregler kan også i praksis give problemer med at prioritere miljøhensyn højt.

Sprøjtegifte

Et borgerforslag om forbud med sprøjtegiften Round-Up (Glyphosat) har fået underskrifter nok og har opbakning fra et flertal i Folketinget, men EU-regler bremser dette forbud. Andre EU-lande forsøger at forbyde det ved at gå udenom EU’s regler, og det vil Danmark også forsøge nu.

Flyindustrien