Grundlovstale 2021
Folkebevægelsen mod EU’s formand Susanna Dyre-Greensite mener at vi skal værne om demokratiet. Læs hele hendes tale til Grundlovsdag her.
Tale ved Folkebevægelsen mod EU – Esbjergs grundlovsarrangement
Kære venner
Jeg er meget taknemmelig over, at vi kan stå her i dag og fejre grundloven. Ja, efter det sidste år er jeg selvfølgelig taknemlig over overhovedet at måtte se folk igen uden, at det er bag en skærm. Men mere end det, så bliver jeg glad af at se, at så mange vil samles på en smuk solskinsdag for at fejre folkestyret.
Det er værd at fejre, at vi bor i et land, hvor vi har mulighed for at forholde os kritisk til samfundet, lov til at ytre os om sagerne, der optager os og ret til at blande os politisk.
Det er Danmarks Riges Grundlov, der giver os de rettigheder og mange flere. Den er værd at fejre. Det er ikke så ofte, at vi giver os tid til at reflektere over, hvad der står i grundloven, fordi den jo sådan set bare definerer grundpræmisserne for det, vi tager for givet – nemlig moderne demokrati. Principperne virker selvfølgelige.
For eksempel står der i §15, at ”Ingen minister kan blive i sit embede, efter at folketinget har udtrykt mistillid til ham”. Det er jo klart, at de folkevalgte skal have tillid til den udøvende magt.
Og i §41, der står der, at ”Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger”. Det siger da sig selv, at dem borgerne har givet lovgivende mandat skal kunne lave love ud fra den politik, de går ind for. Det var jo derfor, vi stemte på dem.
I §82 giver kommunerne ret til selvstyre under statens tilsyn. Det er jo klart, at sager, der primært vedrører Esbjergensere primært skal vedtages i Esbjerg.
Hvis det her [viser grundloven] var den eneste grundlov, vi skulle forholde os til i Danmark, kunne jeg slutte talen her og skåle for, at vi har indrettet os ganske fornuftigt her i andedammen.
Desværre følger vi også en anden grundlov – nemlig EU’s Lissabontraktat. Der står rigtig meget i den [viser Lissabontraktaten] – men de der demokratiske principper, jeg lige nævnte? Ja, de mangler.
I Danmark er vi ikke blege for at fyre en minister, hvis de f.eks. har glemt at få lovgrundlag, inden de nedlukker et erhverv, eller hvis de giver deres embedsmænd en ulovlig instruks. Det er et sundhedstegn, at vi minder dem på toppen om, at de også skal overholde loven.
Men hvad sker der i EU, hvis en kommissær ikke er sin stilling værdig? Hvad skete der, når EU’s udenrigsminister Josep Borell i februar mødte fuldstændig uforberedt op til et møde med Ruslands udenrigsminister, så hele 70 medlemmer af EU-Parlamentet krævede hans afgang? Hvad skete der, når den belarussiske regering nødlandende et fly i Minsk for at anholde en regeringskritisk journalist og EU’s transportkommissær reagerede ved at sige, at det var ”godt nyt for alle ombord”, da flyvedet lettede igen fra Minsk+ Eller hvad med når EU-Kommissionen påtog sig det ansvar at købe corona-vacciner til os alle sammen, men de købte for lidt og forkert, så EU-landene m genåbne månedsvis efter USA og Storbritannien? Når Kommissionsformanden ulovligt tilbageholdt vacciner fra Storbritannien? Ja, ingenting.
Hvem holder den udøvende magt ansvarlig i EU? Medlemslandene må ikke tilbagekalde deres kommissærer. EU-Parlamentet kan ikke stemme for at fjerne en enkelt kommissær. De kan stemme for at få hele Kommissionen erstattet med en ny, men det er næppe realistisk, at de gør det. I praksis er det altså kun kommissionsformanden, der kan fyre kommissærerne. Det betyder, at vores ledere kan slippe afsted med rigtig meget uden, at nogen stiller dem til ansvar.
I Danmark kan ethvert medlem af folketinget fremsætte lovforslag. Det sikrer, at vores folkevalgte aktivt kan arbejde for den politik, de gik til valg på.
Sådan er det ikke i EU. Dem, vi stemte ned i EU-Parlamentet for to år siden, kan ikke stille lovforslag. Deres løfter om for eksempel at redde klimaet kan kun indfries, hvis den ikke-folkevalgte EU-Kommission stiller passende lovforslag. Selvom EU-Kommissionen kan lide at tale om klimaet, fremsætter de konsekvent lovgivning, der ikke engang overholder Parisaftalen. Så kan EU-Parlamentet stille ændringsforslag og stemme for eller imod, men mere magt har de folkevalgte ikke. Det er dybt udemokratisk.
I Danmark skulle det jo være sådan, at de folkevalgte i kommunerne bestemte over kommunernes økonomi – selvfølgelig under statens tilsyn. Men på grund af den her [viser Lissabontraktaten], så er det ikke sådan.
Det er nemlig ikke kun staten, der fører tilysn. Det er i høj grad også de ikke-folkevalgte nede i EU. Traktaten bestemmer nemlig, at det er EU – ikke os – der bestemmer, hvor stort et offentligt underskud, vi må have hvert år. Så selvom der er penge i kommunekassen, og det valgte byråd mener, at det er fornuftigt at bruge dem på lokalt velfærd eller byggeri, så må de ikke bruge pengene, hvis de ifølge EU har brugt penge nok i år.
Her under corona har de regler været på pause. Det har betydet, at kommunerne selv kunne bestemme – kun med reference til staten – ganske som det står i grundloven. Og ved i hvad? Dansk økonomi har faktisk klaret sig fornuftigt gennem krisen trods alt. Så reglerne heri? [viser Lissabontraktaten] De virker overflødige.
Jeg kan altså godt forstå vores venner på den anden side af Nordsøen derovre, der stemte sig ud af EU for snart 5 år siden. De ville ikke, at EU bestemte. De ville, at folket bestemte. Lige siden briterne stemte for Brexit har vi hørt om katastroferne, det nok ville medføre.
Ganske rigtigt tog det lang tid at komme ud. Det skulle jo frigøres fra det sted, størstedelen af deres love kom fra. Men nu har de stået uden for EU i 1,5 år og uden for overgangsaftalen i knapt et halvt år. Og hvordan er det gået?
Ja, i januar måned, da den nye handelsaftale lige var trådt i kraft, der faldt handlen mellem EU og Storbritannien. Here nede på havnen i Esbjerg og omme på den anden side var der en masse nye regler at forholde sig til.
Men ved i hvad? Allerede i februar måned steg både import og eksport. Og begge fortsatte med at sige i marts. Briterne har bevist, at man godt kan forlade EU, godt kan stå for egne love og fortsat kan handle meget med EU.
Jeg startede med at sige, at vi i Danmark har mulighed for at forholde os kritisk til samfundet, lov til at ytre os om sagerne, der optager os og ret til at blande os politisk. Jeg vil slutte af med at sige, at vi også har pligt til at sikre, at de rettigheder bevares.
Kære venner jeg er ikke i tvivl om, at det er den vej, Danmark også er nødt til at gå. Mere og mere lovgivning bestemmes af den her [viser Lissabontraktaten] frem for den her [viser grundloven]. Af EU-bureaukrater, vi ikke har kontrol med, frem for mennesker med folkeligt mandat.
I løbet af det sidste år er det blevet bestemt,
- at Danmark skal betale 4,5 milliarder kroner mere om året i EU-kontingent
- at EU’s militære union skal udbygges yderligere, og at Danmark trods vores forbehold skal være med til at betale
- at EU skal bygge en sundhedsunion
- at EU skal lukke sig yderligere om sig selv
- at EU vil blande sig i vores arbejdsmarked med en lovgivning om mindsteløn.
Hvis vi vil en anden vej, må vi turde at have det politiske mod til at kræve en anden vej. Til at kræve et opgør med EU og en fornyet relation med landene omkring os.
Jeg startede med at sige, at vi i Danmark har mulighed for at forholde os kritisk til samfundet, lov til at ytre os om sagerne, der optager os og ret til at blande os politisk. Jeg vil slutte af med at sige, at vi også har pligt til at sikre, at de rettigheder bevares.
Folkestyre er ingen selvfølgelighed. De principper, vi er så stolte af, er skrøbelige, er truende. Lad os fejre grundloven i dag, og kæmpe videre for dens løfter i morgen.
Folkebevægelsen mod EU er et fremragende sted at kæmpe for demokratiet. Her samles vi på tværs af, hvad vi ellers måtte mene politisk, for at forsvare hinandens ret til politisk indflydelse. Jeg er så glad for at fejre grundlovsdag med netop jer.
Rigtig god grundlovsdag!