Alternativer til EU
Folkebevægelsen mod EU støtter et levende demokrati med en oplyst folkelig opinion. EU er dog til skade for demokratiet. Vi siger derfor nej til EU og ja til et internationalt samarbejde, der giver plads til et levende demokrati.
TALRIGE INTERNATIONALE SAMARBEJDSORGANISATIONER ER BEDRE END EU
Danmark er og har været medlem af adskillige internationale organisationer, der sikrer alt, fra samarbejde med vores nabolande til globalt samarbejde, og fra samarbejde om handel og produktion til samarbejde om kultur og uddannelse.
De nedenfor behandlede organisationer er mellemstatslige, og adskiller sig fra EU ved ikke på overstatslig vis at ville ensrette medlemslandenes lovgivning, men gennem et ligeværdigt samarbejde sikre det bedst mulige samvirke mellem forskelligartede medlemslande.
Det nordiske samarbejde: Demokratisk og opstået nedefra
Hvad vores nærområde angår, har Nordisk Råd eksisteret siden 1952. I Nordisk Råd og i Nordisk Ministerråd (etableret i 1971) mødes parlamentarikere og ministre fra de nordiske lande og drøfter alle spørgsmål af fælles interesse: handel, arbejdsmarked, miljø, kultur og uddannelse m.m. De tager initiativer og rådgiver, men til forskel fra EU er deres beslutninger ikke bindende for medlemslandene før de i givet fald er godkendt i de nationale parlamenter.
Læs mere her…
Det nordiske samarbejde har faktisk endnu dybere rødder end det officielle Nordisk Råd. For (også til forskel fra EU) er det opstået nedefra. I 1919 dannedes Foreningen Norden i Danmark, Norge og Sverige; folkelige foreninger, der arrangerer møder, rejser, debatter og andre aktiviteter.
Læs mere her… og her…
LÆS FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU’S HOLDNINGSPAPIR OM DET NORDISKE SAMARBEJDE HER
Vi kan vende tilbage til frihandelsorganisationen EFTA
Den Europæiske Frihandels Sammenslutning EFTA dannedes i 1960 af Storbritannien, Sverige, Danmark, Norge, Østrig, Schweiz og Portugal, som en rent frihandelspolitisk modvægt til det nydannede mere centralistiske EF/EU.
EFTA eksisterer fortsat i bedste velgående og består i dag af Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Det er nok få medlemsstater – men de hører til gengæld til verdens rigeste og mest demokratiske lande. Desuden har EFTA-landene handelssamarbejdsaftaler med en mængde andre lande over hele kloden.
Læs mere her…
WTO sikrer verdenshandelen
WTO, Verdenshandelsorganisationen, dannedes i 1995, som en samling af flere globale aftaler om told og frihandel. Det understreges, at der er tale om en aftale mellem ligestillede nationer, og WTO yder også støtte til kapacitetsopbygning i svagt stillede tredjeverdenslande. Organisationen har 164 medlemslande.
Læs mere her…
FN og freden
FN er den helt overordnede globale organisation til sikring af fred overalt på kloden, indkaldelse til forhandlinger, hvor der er kriser, og udsendelse af fredsbevarende styrker, hvor der er etableret en skrøbelig fred.
VIDSTE DU AT:
- De nordiske lande også har kunnet udnytte det på mange måder fælles syn på sociale spørgsmål og arbejdsmarkedsforhold til allerede i 1954 at indgå aftale om et fælles arbejdsmarked?
Læs mere her… - De nordiske lande vil samlet være verdens 11. største økonomi?
Mon verdens øvrige lande, inklusive EU-landene, vil vende verdens 11. største økonomi ryggen, fordi de nordiske lande samler sig udenfor EU? - EU direkte modarbejder FN’s fredsarbejde blandt andet på Sri Lanka, hvor en fælles nordisk styrke skulle bevare freden mellem landets to stridende grupper?
Da EU tog parti i striden og stemplede den ene part som “terrorister”, måtte de nordiske EU-medlemslande Sverige, Finland og Danmark trække deres udsendte folk hjem fra FN’s fredsmission, hvorefter der på ny fandt massemord sted i borgerkrigen. - Der er flertal i befolkningen for at forlade EU til fordel for et tættere nordisk samarbejde?
Så snart folk får øjnene op for, at der findes alternativer til EU, tør de fleste godt tage springet og forlade den centralistiske og udemokratiske Union.
Læs mere her…