Tale på kvindernes internationale kampdag 2021

Formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensites tale på kvindernes internationale kampdag på Nørrebros Runddel, København

Kvinde, kend din kamp!

I 1910 samledes 99 kvinder fra 17 lande lige derovre på Jagtvej 69 og vedtog, at der hvert år skulle holdes en kampdag for kvinder, og at denne dag skulle gælde i alle lande.

I dag samles kvinder over hele verden på kampdagen.

I dag kan vi fejre de mange sejrer, dem før os har opnået. Mine muligheder som kvinde i Danmark i dag er mange og lyse, og det er de, fordi generationerne før mig brød tavshed og glaslofter for at bane vejen. Men vi kan endnu ikke fejre fuld ligestilling. Hverken i Danmark eller i de andre lande, der markerer dagen i dag.

For 110 år siden kæmpede kvinderne for retten til at stemme. Omsider har kvinder verden over opnået denne ret, men vi kæmper fortsat for retten til at blive hørt.

Det blev tydeligt for de fleste, at sexisme fortsat findes i Danmark, da #MeToo bevægelsen endelig tog fat i Danmark i 2020 – nogle år efter første forsøg. Der kom vidnesbyrd fra mange dele af samfundet, og budskabet var klart: Kønsdiskrimination finder sted overalt, og vi er trætte af det. Med kampagnen #EnBlandtOs kunne mange af os, der er aktive i politik, nikke til, at kvinder stadigvæk oplever hændelser, mænd slipper for, alene på grund af vores køn.

Jeg tror faktisk, at #MeToo så småt rykker noget herhjemme. Jeg oplever, at folk tænker sig lidt mere om.

En af grundene til, at bevægelsen er så effektiv, er, at vi bliver konfronteret med så mange overvældende mange kvinder, der siger noget.

Sexisme trives i tavshed. Og det konfronteres med larm.

Derfor er det også tragisk, at vi i Danmark ikke rigtig siger noget, når lande tæt på – lande i EU – ser stort på kvinders rettigheder.

Inden for det sidste år har Ungarn nægtet at tilslutte sig en international konvention mod vold mod kvinder.

Inden for det sidste år er abort med meget få undtagelser blevet ulovligt i Polen.

Inden for det sidste år er kvinder i flygtningelejre i Europa blevet ramt af sygdomsepidemier udover Corona fordi de ikke har adgang til et bad og fordi de modsat mændene ikke bader i havet.

Hvad gør Danmark? Vi står tavse tilbage. Vi siger, at det er EU, der må løse de problemer.

Men det er netop på grund af EU, at Danmark hvert år sender milliarder af kroner til Polen og Ungarns regeringer, mens de vedtager kvindefjentlig politik. Vores naboland Norge sender også penge til andre Europæiske lande. Men netop fordi de modsat os ikke er med i EU, kan de tilknytte krav om, at pengene ikke må bruges til undertrykkelse. De har stoppet visse overførsler for at lægge pres på lande, der har brug for at vide, at verden ser med. Det kan vi ikke i EU. Vi står tavse tilbage.

EU bærer også et medansvar for, at kvinder på flygtningelejre på Lesbos bliver syge. EU’s inhumane flygtningeaftaler medfører overfyldte lejrer, og det går hårdest ud over kvinderne. I Danmark står vi tavse tilbage.

I Danmark står vi tavse over for den sexisme, der breder sig i Europa.

En dag kan Danmark måske få sin udenrigspolitik tilbage og gøre noget – også for kvinderne. Vi kunne så meget mere, hvis vi stod uden for EU. Det er noget, der er værd tænke på i dag.

Der er fortsat uendelig meget at kæmpe for. Både i og for Danmark og landene omkring os. Der er mange grunde til ikke at fortsætte tavsheden.

Så jeg vil slutte talen af med at sige:
Kvinde, kend din kamp. For der er ikke en blandt os, der ikke oplever sexisme. Men når mange blandt os, der larmer, da ophører sexismens selvfølgelighed.