Professor: Historieløst at mene, at Danmark skal være medlem af euroen

Holdningen om, at Danmark skal være del af euroen, er udtryk for “Hvorledes historieløshed kan føre til, at historiens fejltagelser risikerer at blive gentaget”. Det skriver professor i økonomi Jesper Jespersen i politiken den 31. august.

Den omfattende arbejdsløshed og stigende fattigdom i Sydeuropa bliver forværret af medlemskab af euroen, ifølge Jespersen.

For tyve år siden, den 28. september 2000, stemte 53,2 procent af danskerne nej til euroen. Det gør, at vi ikke er forpligtet til at indføre euroen som møntfod og at vi ikke kan pålægges bøder for at have underskud på finansloven.

I Folkebevægelsen mod EU står vi ved danskernes beslutning. For fremtiden er vi klar til at forsvare danskernes beslutning og til at forsvare euroforbeholdet.

Fakta – Det dansk Euroforbehold

Euroforbeholdet betyder, at Danmark ikke er forpligtet til at indføre euroen. Danmark har stadig kronen som valuta og har bevaret muligheden for at føre en selvstændig pengepolitik. Det danske euroforbehold betyder bl.a., at:

• Danmark ikke er med i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, som bl.a. bestemmer renten for euroområdet.
• Danmark ikke deltager, når eurolandenes økonomi- og finansministre mødes før EU’s ministerrådsmøder.
• Danmark ikke kan pålægges økonomiske bøder. Danmark skal ligesom eurolandene sørge for, at de årlige finanslove ikke giver for store underskud. Overskrider eurolandene gentagne gange grænserne for budgetunderskud, kan de idømmes økonomiske sanktioner. Men Danmark kan heller ikke få pålagt sanktioner – selv om vi overtræder reglerne.

Danmark deltager i dele af eurosamarbejdet

• Danmark har ikke indført euroen, men deltager i andre dele af eurosamarbejdet
• Vi deltager fuldt i anden fase af EU’s Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Euroen er tredje fase.
• Danmarks deltagelse i anden fase af ØMU’en betyder, at Nationalbanken har en aftale med Den Europæiske Centralbank (ECB), der sikrer, at kronens kurs følger euroens kurs – den såkaldte ERM II-aftale.
  Principielt kan Danmarks Nationalbank føre en selvstændig pengepolitik, men det kan være svært i praksis. Nationalbanken fører reelt en pengepolitik, som ligger meget tæt op ad Den Europæiske Centralbank. Når ECB sænker eller hæver renten, følger Nationalbanken med.
• Danmark har siden begyndelsen af 1980’erne ført en fastkurspolitik. Målet er at sikre en stabil økonomisk udvikling med en lav inflation. Tidligere var midlet, at kronen fulgte den tyske D-mark meget tæt, og i dag følger Danmark euroen.

Den 28. september 2000 stemte et flertal af danskerne nej til at ophæve forbeholdet og indføre euroen i Danmark. pct. af danskerne stemte nej og 46,8 pct. stemte ja. Stemmeprocenten var på 87,6 pct.

Kilde: Folketingets EU-oplysning