EU medfinansierer Eritreas brug af tvangsarbejdere

Eritreas regime er, siden landets uafhængighed, kendt for at have lukket landet af for omverdenen. Ligeledes for også at tvangsudskrive store dele af sin egen befolkning til mangeårig militær- og/eller arbejdstjeneste (indtil de er i 40’erne). Derudover er Eritrea også kendt for, gennem årene, at store dele af landets egen befolkning vælger at flygte. På trods af at konsekvenserne er katastrofale for de flygtende, hvis de bliver fanget af regimet under flugten.

På trods af, at Eritrea er kendt for notorisk at overtræde menneskerettighederne massivt, så har EU valgt at understøtte Eritrea med udviklingsmidler. New York Times (NYT) nævner i en artikel den 8. januar 2020, at EU-kommissionen i 2019 bidrog med 22 mio. dollars til infrastrukturprojekter i Eritrea. Pengene kommer fra en fond til Afrika, som EU oprettede i 2015 på 4,6 mia. euro. Formålet med fonden er at medvirke til at fjerne de årsager, der får folk til at immigrere/flygte fra Afrika.

NYT påviser i sin artikel, at i løbet af de sidste 10 år er mindst 5 000 mennesker flygtet fra Eritrea hvert år, enkelte år op til 30 000. Og avisen påpeger også, at mindst 80% af disse flygtende er blevet anerkendt som flygtninge efterfølgende af EU-landene. Det vil sige, at EU’s egne medlemslande anerkender, at disse mennesker har legitime grunde til at flygte.

Alligevel har EU valgt at øremærke 200 mio. euro fra sin Afrikafond til regimet i Eritrea. Håbet fra EU’s side er, at det omvendt vil betyde at færre flygter fra Eritrea.

Til de infrastrukturprojekter, EU igangsatte sidste år i Eritrea med sine 22 mio. dollars, er der beviseligt blevet anvendt tvangsarbejde. EU-kommissionens svar på den kritik er, ifølge NYT, at EU ”kun” har betalt for materialer og udstyr. EU har ikke betalt for arbejdskraft. Sagt på en anden måde: EU vasker hænder, og nægter at forholde sig til under hvilke forhold deres penge bliver brugt.

Udover at EU, på linje med sine aftaler med bl.a. Libyen og Tyrkiet, er parat til at se stort på menneskeretslige problematikker, hvis aftalen indebærer at der skippes færre flygtninge/immigranter videre til EU-landene, så peger NYT også på, at der kan ligge yderligere motiver bag EU’s bevillinger til regimet i Eritrea.

Eritrea er blevet et helt centralt geografisk placeret land i Mellemøstkonflikten.

Eritreas placering ved indsejlingen til Det Røde Hav og dermed for adgangen til Suezkanalen gør, at mange lande er interesseret i en god relation til landets regime. Og det gælder også for EU. Derfor handler EU’s økonomiske støtte altså ikke kun om at købe regimets vilje til at holde på sin egen befolkning. Der er også en udenrigspolitisk/militær årsag. EU ønsker at sikre og vedligeholde gode forbindelser til regimet i Eritrea.

Vi kan så konstatere, at det også betyder, at Eritreas tvangsarbejdere, med EU’s hjælp, får lidt ekstra at rive i.

Skrevet af Niels Eriksen
Medl. af Folkebevægelsen mod EU’s Landsledelse 

Læs mere: https://www.nytimes.com/2020/01/08/world/europe/conscription-eritrea-eu.html