1.maj-krav fra Rina Ronja Kari: “Træd ud af finanspagten”

Rina Ronja Kari henvender sig direkte til Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, i sin 1. maj-tale: Er du klar til at lytte til råbet om hjælp fra de offentligt ansatte? Læs hele talen her.

Folkebevægelsen mod EU’s spidskandidat og medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, kræver i sin 1.maj-tale, at Danmark udtræder af EU’s finanspagt.

– Jeg har et klart budskab til Mette Frederiksen. Som formand for Socialdemokratiet drømmer du om at blive den næste – røde – statsminister. Vil du gøre op med budgetloven og finanspagten? Er du klar til at lytte til det desperate råb om hjælp fra velfærden? lyder det fra Rina Ronja Kari i 1.maj-talen.

Folkebevægelsen mod EU’s spidskandidat taler 10 forskellige steder i og omkring København. Se hvor her.

Læs hele talen nederst.

Sammenhæng med budgetloven

I øjeblikket protesterer forældre, lærere, pædagoger, renholdnings-arbejdere og mange andre offentligt ansatte mod budgetloven. Den lægger stramme rammer for økonomien i de danske kommunerne og regioner. Budskabet fra befolkningen er: Skrot budgetloven.

Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i maj 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014. Med budgetloven er EU’s finanspagtens krav til balance på de offentlige finanser implementeret i dansk lovgivning.

Politikerne vi vælger til Folketinget bør derfor vælge at trække Danmark ud af EU’ Finanspagt. Det var en dybt skadelig beslutning, som SF, Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre og De konservative træf i 2012, ved at indlemme Danmark i pagten.

– Sandheden er, at besparelserne hænger tæt sammen med EU og EU’s finanspagt. Det er en pagt, som sætter alt for stramme rammer for Danmarks økonomiske politik, siger Rina Ronja Kari.

Rina Ronja Karis 1. Maj-tale 2019

Kære venner

I efteråret var jeg på besøg i Padborg og snakke med filippinske lastbilchauffører. Og jeg må sige, at jeg var dybt chokeret over deres vilkår. Alene det sted, hvor de boede. Det var jo simpelthen en slum-lejr. Helt umenneskeligt.

Derudover fortalte de så om, hvordan de blev hentet fra filippinerne og ansat i Polen, hvor de fik arbejdstilladelse og derefter sendt rundt i hele EU. De arbejdede til ca 15 kr. i timen, de havde ikke ret til ferier eller helligdage og de kørte drøntrætte rundt, to personer i bilen så de kunne køre 16 timer i streg.

Den ene af de her chauffører spurgte mig, hvordan det dog kunne være, at vi accepterede de her vilkår – han så sig omkring og så et rigt land, hvor man normalt beskytter arbejderne. Og hvad skulle jeg sige? Han havde jo ret, det er fuldstændig absurd!

Heldigvis kan de danske myndigheder, og ikke mindst dansk fagbevægelse, gøre noget. Og det gjorde de jo faktisk også. Men resten. At de var blevet ansat i Polen til en elendig løn og derefter sat til at køre hele EU rundt. Det, ja, det er såmænd den menneskelige bagside af EU’s indre marked. Vi må ikke kræve lige løn og arbejdsvilkår på vejene – eller byggepladserne for den sags skyld. Fordi EU vægter det indre marked og den frie bevægelighed højest. Den frie bevægelighed kommer simpelthen før arbejdernes rettigheder.

Det er også derfor, at det er så vigtigt at tage magten tilbage over vores arbejdsmarked!

Jeg tog de filippinske lastbilchaufføreres historie med til EU. Ned til EU-parlamentet. Vi var nemlig i gang med at lave nye regler for netop lastbilchaufførerne, og så håbede jeg jo, at de her stærke historier kunne være med til at rykke noget.

Men nej.

Og problemet var klart. Hvis vi virkelig skal gøre noget, hvis vi virkelig skal sikre lige løn for lige arbejde, så er vi også nødt til at droppe ideen om fri og uhæmmet bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser. Et krav om lokale overenskomster er jo netop en begrænsning af bevægeligheden. Og i EU’s øjne også i høj grad noget, som er besværligt og dyrt.

Men det skal EU da VIRKELIG ikke bestemme!

Lige før vi stoppede på grund af valget, kom vi igennem med næste skridt i at vedtage en vej-pakke. Det er en pakke, som på nogle punkter styrker rettighederne for chaufførerne, og styrker fagforeningernes rettigheder, men det er også en pakke, som er så fyldt med huller, at vi risikerer at se mange flere historier med lastbilchauffører som lever og arbejder under virkelig kummerlige forhold.

Det er ikke rimeligt, vi SKAL simpelthen gøre op med social dumping på vejene!

Men det er ikke kun de faglige rettigheder og kampen imod social dumping, som støder på problemer i EU. Nej, kampen for et godt velfærdssamfund, har det også hårdt. Tænk på de mange nedskærringer i vuggestuer, børnehave og skoler – ja eller tænkt på vores alle sammens sundhedssystem, som efterhånden er presset helt i knæ. Det kan ikke løses ved at arbejde mere effektivt. Når overlægen på Rigshospitalet siger op i protest mod nedskæringerne, fordi det ikke er lægefagligt forsvarligt at blive ved og når alle os forældre til børn i institutioner rundt om i landet, ser hvordan dygtige pædagoger, medhjælpere og lærere desperat forsøger at få enderne til at mødes, men simpelthen ikke kan være 5 steder på én gang.

Ja, så må svaret være klart: Der skal simpelthen flere hænder til!

Men besparelserne hænger tæt sammen med EU og EU’s finanspagt. Det er en traktat, som sætter stramme rammer for den økonomiske politik – og så er det en traktat, som i Danmark har medført budgetloven.

Budgetloven lægger hvert år et loft over, hvor mange penge kommuner og regioner må bruge på velfærd og andre ting. I budgetloven og finanspagten betragter man i øvrigt alt ting som udgifter – at bruge penge på bedre skoler eller bedre normeringer i daginstitutionerne kan jo ses både som en investering og som en udgift, men i EU’s øjne er det altså bare en udgift. Og man må ikke have flere udgifter end indtægter. Heller ikke selvom det kan give rigtig god mening nogle gange at investere rigtig meget mere i velfærden!

Derfor skal vi skrotte budgetloven.

Vi skal droppe de håbløse ideer om at styre kommunernes økonomi så stramt, at de ikke engang kan bruge de penge, som de har stående på kistebunden.

Og derfor skal vi forlade EU’s finanspagten.

Vi kan nemlig ikke bare skrotte budgetloven uden også at droppe EU’s finanspagt. Ellers får vi ballede med EU-kommissionen.

Kravet er ekstra super vigtigt netop nu. Netop nu, fordi vi står midt i ikke mindre end 2 valg, hvor de politikere vi vælger til Folketinget aktivt kan vælge at trække Danmark ud – og dermed omgøre den dybt skadelige beslutning, som SF, Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre og De konservative træf for nogle år siden.

Derfor har jeg også et klart budskab til Mette Frederiksen, som formand for Socialdemokraterne drømmer du om at blive den næste – røde – statsminister. Vil du gøre op med budgetloven og finanspagten? Er du klar til at lytte til det desperate råb om hjælp fra velfærden?

Socialdemokraternes rolle i denne sag har ikke været god, er du klar til at gøre op med tidligere tiders fejl.

Vi holder øje med dig!

Vi står altså i problemer til halsen. Med massiv social dumping, et voldsomt pres på velfærden, men så sandelig også i en historisk og voldsom klimakrise. Hvis vi gerne vil løse problemerne – hvis vi gerne vil sikre lige løn for lige arbejde, og vil tillade kommunerne og regionerne at investere i velfærden, og vil tage hånd om klimaet. Så er EU ikke vejen frem.

Tværtimod.

Hvis vi vil tage klimaet alvorligt, så nytter det ikke, at vi ser på EU og venter på dem. Det går for langsomt og de store klimasyndere har for stor indflydelse på politiken. I stedet for at EU fastsætter mindstestandarder og så lader landene gå foran med det gode klima-eksempel, ja så jagter man som altid i EU ens regler, total harmonisering og et indre marked, hvor virksomhederne først og fremmest skal tjene penge. Klimaet taber.

Derfor – kære venner – derfor skal vi tage magten tilbage. Hvis vi vil have lov til at sikre filipinerne lige løn for lige arbejde, og hvis vi vil have lov til at investere i flere hænder til velfærden, og hvis vi vil tage klimakrisen alvorligt. Så skal vi tage magten tilbage.

Vi skal tage magten tilbage over vores arbejdsmarked, vi skal tage magten tilbage over vores velfærd og vi skal genvinde retten til at gå foran og beskytte klimaet.

Men først og fremmest, så skal vi tage magten tilbage over vores demokrati, så borgerne igen kommer i centrum for beslutningerne.

Derfor håber jeg også, at I vil være med til at give os EU-modstandere et brag af et valg, ved at stemme på Folkebevægelsen mod EU, Liste N d. 26. maj.

Sammen kan vi genvinde magten.

Rigtig god 1. maj til jer alle.