Festskrift for den folkelige EU-modstand
Det er centrum-venstres ignorance over for Europas grundlæggende problemer, der resulterer i opbakningen til Folkebevægelsen mod EU, skriver Rina Ronja Kari.
Man kunne nærmest høre champagnepropperne springe og den tidligere partisekretær for Socialdemokraterne Lars Midtiby udbryde “Den er hjemme!”, da han mandag her på Altinget offentliggjorde “Nekrolog over Folkebevægelsen mod EU“.
Men ligesom Uffe Elleman-Jensen, som med samme skæbnesvangre ord jinxede sejren ved folketingsvalget i 1998, så bør danske EU-tilhængere tage en dyb indånding, inden den folkelige modvilje imod Unionen erklæres for død og borte.
Tre søm i kisten
Lars Midtiby peger på tre konkrete begivenheder, der angiveligt skulle være ’søm i ligkisten’ for Folkebevægelsen: Brexit, Enhedslistens opstilling til parlamentsvalget og et muligt folketingsvalg 26. maj.
Der er intet nyt i, at EU-tilhængere forudser Folkebevægelsen mod EU’s snarlige kollaps. Det er faktisk sket ved hvert eneste EU-valg de seneste mange år, og hver gang har vælgerne gjort spådommene til skamme. Mon ikke det også vil ske denne gang?
For uagtet hvornår Løkke udskriver valg, og hvordan Enhedslisten måtte klare sig ved stemmeurnerne, så består den grundlæggende udfordring for vores kontinent stadig.
Tværpolitisk EU-modstand er en gave
Der er en kløft imellem en europæisk befolkning med en sund skepsis over for centralisering af magten, nedskæringspolitik og frås i Bruxelles og så den elitære EU-begejstring, der dyrkes i de gamle partier.
Afstanden imellem de to virkeligheder har skabt et tomrum, hvor yderfløjene vinder indflydelse. Derfor er det højt spil, når den tidligere topsocialdemokrat Lars Midtiby advarer imod en tværpolitisk EU-modstand.
For konsekvensen af centrum-venstres ignorance er vælgerlussinger på stribe – og en stigende frustration hos borgerne. I det lys er den progressive, tværpolitiske EU-modstand en gave for det samarbejdende demokrati.
Til kamp mod partiegoistiske interesser
Vi samler den kritik, som findes i baglandet hos alle de etablerede partier, imod den overnationale harmonisering.
Alle dem, der ved, at EU alt for ofte lægger begrænsninger på alt fra klimamål, arbejdsvilkår og forbrugerrettigheder. Som ser et EU, der fletter fingre med storbankerne og kulindustrien, mens direktiver om privatiseringer, social dumping og giftige kemikalier vælter ind over os. Hjulpet på vej af professionelle partimaskiner, der koncentrerer magten og pengene på stadig færre hænder.
Blandt hovedårsagerne til, at Brexit-forhandlingerne er kørt fast, er netop snævre, partiegoistiske interesser.
Samtidig ønsker EU naturligvis ikke en lykkelig skilsmisse, der kan skabe præcedens.
Folkebevægelsen inddrager og lytter til befolkningen
Derfor har medlemmerne af det britiske parlament – og på sigt også det danske folketing – et ekstraordinært stort ansvar for at inddrage og lytte til befolkningens bekymringer i forhold til Europas fremtid.
I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at den bedste forudsætning for et velfungerende demokrati er en engageret befolkning. Hvis spørgsmålet på stemmesedlen handler om medlemskab af EU, så er det sekundært, om man er rød eller blå.
Vi erkender gerne, at vi ikke kan blive enige om alt, men vi er enige om det vigtigste: Magten skal tilbage til borgerne.
(Dette indlæg er skrevet af Rina Ronja Kari og har været bragt hos Altinget den 28. marts)
