Sådan kommer Danmark ud af EU
Det højspændte drama, der i disse dage udspiller sig mellem Storbritannien og EU omkring skilsmissepapirerne i forbindelse Brexit, kan virke skræmmende. Men de historiske begivenheder må ikke lamme os. Det er også en mulighed, som giver os værdifulde erfaringer og viden, der kan bruges, skulle den danske befolkning en dag selv ønske et brud med det socialt, økonomisk og politisk kontrollerende EU.
Jeg mener, at det er udtryk for rettidig omhu, hvis vi sammen reflekterer åbent og uden tabuer over mulighederne for Danmarks fremtid i lyset af Brexit.
For vi har vel stadig retten til selv at bestemme?
Som det første vil jeg gerne slå fast, at jeg mener, at både Storbritannien og EU har skyld i den fastlåste situation, som er opstået.
En EU-elite med separationsangst og storhedsvanvid, overfor et uforberedt britisk parlament, splittet imellem følelser og fornuft, er nærmest det værst tænkelige udgangspunkt for en god dialog.
Resultatet har været en helt urimelig usikkerhed omkring EU-borgeres retsstilling i Storbritannien, for ikke at nævne det irske spørgsmål, der risikerer at vække gammelt fjendskab til live.
Det både kan og skal gøres meget bedre, hvis Danmark en dag kommer til at stå overfor lignende forhandlinger.
Erfaringen er, at det er altafgørende, at betingelserne for et eventuelt dansk farvel til EU diskuteres i god tid inden en folkeafstemning. Man kunne forestille sig et helt års debat.
Derefter skal der være et bredt folketingsflertal bag formuleringen af et dansk frihedsbrev. Og hvis ikke regeringen kan samle opbakning til en bred aftale i folketinget, så bør der udskrives folketingsvalg.
Tilsammen giver dette ikke blot et klart demokratisk mandat til vores repræsentanter, inden de sætter sig til forhandlingsbordet, men er samtidig den bedste forsikring imod forsøg på splittelses og skræmmekampagner fra EU.
Husk på, at EU grundlæggende slet ikke er interesseret i at indgå en fordelagtig aftale for Storbritannien (eller Danmark for den sags skyld). Det vil nemlig kunne inspirere andre til at gå samme vej og dermed undergrave skabelse af en overnational stormagt.
Det kan lyde som en stor mundfuld og det er det også.
Men lad mig mindre om, at vi i Danmark har tradition for brede forlig. Vi er godt polstret imod de kaotiske tilstande, som Theresa May har kastet sit land ud i.
Faktisk skal man ikke se længere tilbage end til folkeafstemningen om det danske EU-retsforbehold i 2015, før det står klart, at det med debat, mod og vilje kan lade sig gøre tippe magtbalancen i vores favør.
Uden at foregribe begivenhederne, så vil jeg i al stilfærdighed gerne åbne debatten med tre bud på, hvad et dansk frihedsbrev kunne indeholde.
Punkt 1: Danmark skal ikke isolerer sig fra Europa eller resten af verden, men vi skal stå fast på, at danske løn- og arbejdsvilkår gælder her. Vores velfærd står over det Indre Marked.
Punkt 2: Vi ønsker magten over vores økonomi tilbage. Derfor skal Danmark træde ud af Finanspagten.
Punkt 3: Vi skal have mulighed for at gå forrest, når det gælder sundhed, miljø, retssikkerhed og skat. Derfor skal vi ikke være underlagt EU-domstolen.
Jeg håber og tror på, at vi sammen kan finde en demokratisk og visionær vej ud af EU.
Fortsat god debat!
(Denne blog har været bragt hos Ekstra Bladet d. 13. marts 2019)
