Juncker i State of the Union: Indfør fælles EU-grænsepoliti

EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker brugte sin sidste State of the EU tale til at foreslå et fælles EU-grænsepoliti og en fælles EU-udenrigspolitik. MEP Rina Ronja Kari mener, at Juncker som sædvanlig ønsker meget mere EU og øget føderalisme.

EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker afholdt onsdag 12. september sin årlige State of the Union tale i EU-Parlamentet. Talen bliver traditionelt brugt til at debattere EU’s tilstand og præsentere Junckers og EU-kommissionens ambitioner for det kommende år.

Efter talen står det klart, at Juncker ønsker mere EU på en række centrale områder. Det gælder for eksempel udenrigspolitik og grænsekontrol.

Fælles EU-grænsepoliti

Juncker har foreslået, at bruge flere penge på Frontex, EU-kystvagt og grænsekontrol ved EU’s ydre grænser. Juncker foreslog, at skal skabe et EU-grænsepoliti med 10.000 vagter og med beføjelse til at patruljere medlemslandenes grænser.

Samtidig vil Juncker gøre illegal migration til et fælles EU-anliggende frem for et anliggende for medlemsstaterne.

“Det vil være et vidtrækkende indgreb i medlemslandenes suverænitet, hvis man indfører et føderalt EU-grænsepoliti, der skal patruljere de enkelte nationalstaters grænser. Målet er tydeligvis at skabe et hermetisk lukket Fort Europa – selvom Juncker påstår det modsatte,” siger Rina Ronja Kari.

Store skridt mod føderal EU-stat

I sin tale slog Juncker til lyd for, at EU skal styrke sin position internationaltHan ønsker, at EU skal tale med én stemme i internationale sammenhænge. Derfor vil han indføre flertalsafgørelser i forhold til EU’s udenrigspolitik, og dermed fjerne medlemslandenes veto-ret.

Rina Ronja Kari mener, at udmeldingen er dybt problematisk.

“Forslaget vil betyde, at staternes selvbestemmelse og suverænitet mindskes i en hidtil uset grad. Det kan begrænse de enkelte medlemslandes mulighed for at føre en selvstændig udenrigspolitik”, siger Rina Ronja Kari.

Hun er også betænkelig ved Junckers forslag om at indføre fælles EU-skatter på visse områder.

“Fælles EU-beskatning vil overdrage mere magt til Bruxelles, og det vil langsomt undergrave landenes politiske og økonomiske suverænitet. Junckers forslag lyder som store skridt på vejen mod én samlet føderal EU-stat, hvor de nationale regeringer tilsidesættes og belsutningerne foretages i Bruxelles,” siger Rina Rona Kari.

Junckers eftermæle: Katastrofal håndtering af krisen

Eftersom State of the Union talen var Junckers sidste, så brugte den afgående EU-kommissionsformand også lejligheden til, at se tilbage på sin embedsperiode. I sin tale påstod Juncker blandt andet, at man er kommet over krisen og at ungdomsarbejdsløsheden er faldet.

Imidlertid mener Rina Ronja Kari ikke, at Juncker og EU har noget at være særligt stolte over.

Hun påpeger, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er meget høj i store dele af Sydeuropa, og hun mener, at det skyldes eftervirkningerne af Junckers og EU politik, som forværrede og forlængede krisen helt unødigt.

“Det er meget svært at sige noget pænt om Junckers og EU’s håndtering af krisen. EU påtvang sine medlemslande en stram økonomisk politik, som i praksis ikke efterlod dem andre alternativer end at foretage massive nedskæringer på velfærden og den offentlige sektor. Man skadede millioner af mennesker, som både mistede deres arbejde og hjem,” siger Kari.

Kommissionsformandens eftermæle vil ifølge Kari bære præg af den stigende social dumping og ulighed på tværs af EU. Hun mener også, at Junkers regeringsperiode vil også blive husket for nepotisme og magtmisbrug, som da Junckers stabschef Martin Selmayr ved hjælp af fusk blev ansat som generalsekretær for EU-kommissionen.

“Juncker ignorerede for nylig en meget hård kritik fra EU’s ombudsmand vedrørende ansættelsen af Selmayr. Det er desværre symptomatisk for hans generelle magtfuldkommenhed og arrogance i årene som kommissionsformand,” siger Rina Ronja Kari.