fbpx Skip to content

EU godkender handelsaftale med Japan uden at høre EU-landenes parlamenter

EU’s ministerråd godkender i dag den omfattende JEFTA-handelsaftale med Japan. Medlemslandenes parlamenter får ikke mulighed for at godkende aftalen eller nedlægge veto. Derimod har store virksomheder udført massiv lobbyvirksomhed i EU for at påvirke aftalen, som ifølge kritikere kan true miljøet og den finansielle stabilitet.

Japans premierminister, Shinzō Abe, EU’s præsident, Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker under et tidligere topmøde mellem EU og Japan. (Foto: www.kantei.go.jp / Wikimedia Commons)

JEFTA-handelsaftalen bliver i dag godkendt af EU’s ministerråd, og derefter skal den formelt underskrives 11. juli af Japan og EU. EU-Parlamentet forventes at ratificere aftalen i december.

JEFTA er blevet kaldt for “EU’s største handelsaftale nogensinde” af handelskommissær Cecilia Malmström. Alligevel får medlemslandenes parlamenter hverken mulighed for at godkende eller nedlægge veto imod den.

En afgørelse i EU-domstolen betyder, at EU-systemet kan vedtage en handelsaftale uden om de nationale parlamenter, når den kun dækker handel og ikke investeringer. Kritikere mener dog, at JEFTA, at aftalen indeholder elementer, der hører under medlemslandenes nationale kompetenceområder, og at JEFTA derfor kræver national ratificering.

Kari: Kæmpe demokratisk problem

Folkebevægelsens medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, tager skarpt afstand fra både EU’s forhandlings- og godkendelsesproces.

”EU informerer forsvindende lidt om konsekvenserne af disse handelsaftaler. JEFTA vil gribe afgørende ind i en lang række nationale anliggender. Vi burde have haft en offentlig demokratisk debat om JEFTA på tværs af hele EU. Det udgør et kæmpe demokratisk problem, at EU først forhandler sine handelsaftaler skjult for offentligheden, og at parlamenterne derefter ikke bliver hørt”, siger hun.

Kari mener, at JEFTA er så omfattende, at den burde til folkeafstemning i medlemslandene, og hvert medlemsland burde kunne nedlægge veto for at beskytte sin befolkning.

Massiv lobbyisme fra erhvervslivet

Ifølge lobby-vagthunden Corporate Europe Observatory (CEO) har store virksomheder udøvet massiv lobbyvirksomhed over for EU-kommissionen under JEFTA-forhandlingerne.

CEO oplyser, at EU-kommissionen mødtes 190 gange med erhvervslivets lobbygrupper, men slet ikke mødtes med fagforeninger. Af samtlige lobby-møder skete 89% med virksomheders lobbygrupper, mens offentlige interessegrupper kun udgjorde 4%. Ingen møder blev afholdt med lobbyister fra små- og mellemstore virksomheder. Kommissionen nægter at oplyse detaljer, om hvem man mødtes med, men ifølge CEO er de mest aktive lobbyister fra virksomheder som Facebook, Shell og British American Tobacco.

“Dette viser, at EU udelukkende varetager de store multinationale firmaers interesser på bekostning af arbejdstagerne og de små virksomheder,” siger Rina Ronja Kari.

JEFTA kan true miljø og finansiel stabilitet

En analyse fra Folkebevægelsens GUE/NGL gruppe i EU-Parlamentet viser, at JEFTA kan få konsekvenser inden for områder som finansiel sikkerhed, datasikkerhed og miljøbeskyttelse.

”“EU-kommissionen forsøger at tildele erhvervslivet mere og mere magt. Det sker på bekostning af miljø, forbrugersikkerhed og arbejdstagernes rettigheder. JEFTA lægger op til en lang række dereguleringer og liberaliseringer, som tilgodeser store aktører i den finansielle sektor. Aftalen vil underminere medlemsstaternes mulighed for at lave national lovgivning og regler, der skal stabilisere den finansielle sektor. JEFTA truer stabiliteten i den finansielle sektor, hvilket kan skabe forudsætningerne for en ny finanskrise,” siger Rina Ronja Kari.

 

Back To Top