Kari om EU og Vestbalkan topmøde: Demokrati og pressefrihed skal respekteres
EU afholder i dag topmøde i Bulgarien med Vestbalkan-landene for at ”puste liv i forholdet”. Rina Ronja Kari mener, at EU-lederne bør forholde sig forholder sig kritisk til disse landes mulige indlemmelse i EU på grund af alvorlige problemer med både demokrati og pressefrihed.
EU afholder torsdag 17. maj topmøde i Bulgariens hovedstad Sofia med deltagelse af stats- og regeringscheferne fra EU-landene samt lederne af de 6 partnerlande på Vestbalkan, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Kosovo. Desuden vil EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, og EU-kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, Johannes Hahn, også være til stede.
Ifølge EU’s egne oplysninger er hensigten med mødet, at ”bekræfte EU’s engagement over for partnerlandene på Vestbalkan og fastholde regionens plads i den europæiske familie.”
EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker har ved gentagne lejligheder udtrykt ønske om, at EU på et tidspunkt udvides med landene i Vestbalkan.
Kari: Vestbalkan-lande skal respektere presse- og ytringsfrihed
Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, stiller sig imidlertid yderst kritisk over for forhandlinger, der kan bringe landene på Vestbalkan i nærheden af medlemskab af EU.
”EU har et udtalt ønske om at udvide unionen mod øst, så man også kan udvide det indre marked. I første omgang ligner Serbien og Montenegro de mest oplagte nye EU-kandidater, men jeg stiller mig meget kritisk over for dette, for begge lande har en række alvorlige problemer, som bør adresseres før man tilnærmer sig EU,” siger Rina Ronja Kari.
Det er ikke mindst Serbiens og Montenegros problemer med demokrati, retssikkerhed og pressefrihed, der Kari giver alvorlig anledning til bekymring.
Internationale medier som New York Times har påpeget, at præsident Aleksandar Vucic’s styre i Serbien minder mere om et autokrati end et demokrati.
Vucic var informationsminister fra 1998-2000 i Serbiens højrenationale regering under ledelse af Slobodan Milošević, der var under anklage ved Den Internationale Domstol i Haag for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden under borgerkrigen i eks-Jugoslavien. Milošević døde inden domsafsigelsen.
Bilbomber, trusler og overfald
Ifølge Human Rights Watch har medier i Montenegro siden 2010 blandt andet været udsat for bilbomber og andre eksplosioner, samt angreb og dødstrusler. I Serbien har journalister ligeledes været udsat for dødstrusler og fysiske overfald.
Reporters Without Borders skriver i en rapport om Serbien, at “under præsident Aleksandar Vucic, er Serbien blevet et land, hvor det er usikkert at være journalist. Dette står klart efter det alarmerende antal overfald på journalister, som ikke er blevet undersøgt, opklaret eller straffet, og de aggressive bagvaskelseskampagner, som pro-regeringsmedier har udført mod undersøgende journalister.”
Reporter Without Borders skriver i sin rapport, at Serbien overhovedet ikke lever op til ordentlige standarder for pressefrihed. Dertil kommer et sammenfald af interesser mellem politikere og medier, hvilket gør at den frie presse i Serbien har vanskelige vilkår, især når det gælder om dækning af farlige temaer som kriminalitet og korruption.
Kari: Pressefrihed er en forudsætning for demokrati
”Presse- og ytringsfriheden er en fuldkommen fundamental forudsætning for, at uafhængigt og gennemsigtigt demokrati kan fungere. Derfor skal EU også stille meget skrappe krav til nye medlemslande på dette område. Jeg synes også, at EU i langt højere grad burde lægge pres på lande som Serbien og Montenegro for at få dem til at leve op til disse krav.”
Kari mener også, at sporene skræmmer, når man ser på indlemmelsen af eksempelvis Bulgarien og Ungarn.
”Vi ser stigende totalitære tendenser i hele Europa til at ytringsfriheden undertrykkes og journalister forfølges. I visse tilfælde bliver journalister ligefrem truet, overfaldet og dræbt. Derfor skal EU naturligvis ikke åbne for indmeldelse i EU overfor lande, som ikke griber tilstrækkeligt ind over for den type overgreb ” siger Rina Ronja Kari.
