Hvad går EU’s militær ud på?

EU’s Lissabon-traktat er rammen for EU’s daglige arbejde. I traktaten står der bl.a.

”Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser….” (EU-traktaten, artikel 42, stk. 2).

EU-traktaten slår dermed fast, at målet er et fælles EU-forsvar. Det vil sige et EU-militær.

EU-traktaten lægger op til oprustning

I traktaten kan med desuden læse, at medlemsstaterne skal stille styrker til rådighed og at de

”…forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet…”
(EU-traktaten, artikel 42, stk. 3).

Desuden er det indskrevet i traktaten, at EU skal have et forsvarsagentur (artikel 45). Forsvarsagenturet bidrager til fastlæggelse af mål for medlemsstaternes militære kapacitet og arbejder for at styrke den europæiske våbenindustri samt støtte forskning i nye våben.

EU-traktaten har intet forbud mod masseødelæggelsesvåben

Hvad der er bemærkelsesværdigt er, at traktaten intet sted nævner, at EU kun kan lave militære operationer uden for sit område, hvis der foreligger et FN-mandat, og traktaten siger heller ikke noget om EU-militærets holdning til masseødelæggelsesvåben f.eks. atomvåben. Ledende politikere i Frankrig har ved flere lejligheder foreslået, at EU burde have egne atomvåben. Men det har indtil videre mødt modstand i nogle af de andre lande.

Juncker vil have en EU-militærunion inden 2025

Efter Brexit-afstemningen har EU-toppen sat fart på EU-militariseringen. EU-kommissionen formand Jean Claude Juncker sagde f.eks. i sin tale om Unions tilstand 2017: ”Jeg vil også have os til at øge forsvarsindsatsen. En ny europæisk forsvarsfond er under opsejling. Det samme er et permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet. Vi har brug for en fuldt udbygget europæisk forsvarsunion inden 2025. Vi har behov for den, og NATO bakker op om den.” (link til talen på dansk: http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-17-3165_da.htm).

En militærstruktur i EU er underopbygning

I løbet af 2017 har EU etableret en forsvarsfond, der både skal støtte udvikling af nye våben og våbenindkøb, en forløber til et militært hovedkvarter og 23 EU-lande er blevet enige om et tættere militært samarbejde gennem EU. Men EU har også mange andre militære instanser. Det drejer sig bl.a. om EU’s kampgrupper. Kampgrupperne er militære enheder, der består af 1.500 m/k og som kan indsættes over alt i verden.

Bestemmelser om EU-militær/forsvar i EU-traktaten og EU’s politik på området gælder ikke for Danmark, da vi har et forsvarsforbehold i EU.