EU er et utroværdigt bud på at bekæmpe skattely

Endnu engang ruller en skattely-skandale over Europa. Og det bliver stadig sværere at se EU som den store bekæmper af skatteunddragelse, mener Rina Ronja Kari. 

Af Rina Ronja Kari, Medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU 

Vi har set det før. Først med Luxleaks, siden med Panama Papers og nu med Paradis Papers. Rystende afsløringer om, hvordan de rigeste mennesker og største selskaber unddrager vores alle sammens velfærd, når de med snørklede konstruktioner undgår at betale skat.

Og der er god grund til at blive vred. Der unddrages for svimlende beløb, som på alle måder kunne sikre vores hospitaler, skoler og så videre. På samme måde mister udviklingslandene voldsomme summer, som kunne sikre dem den udvikling, som de desperat mangler.

Men tilbage står spørgsmålet naturligvis. Hvad gør vi ved det?

Holdninger og rapporter flytter ikke noget

Der er ingen tvivl om, at EU’s indre marked og kapitalens frie bevægelighed gør livet nemmere for skatteunddragere. Det er en væsentlig del af manøvren, som vi har set beskrevet den sidste tid, at pengene først sendes via andre EU-lande, for derefter at ryge forbi skattelylande uden for EU.

Dermed er det også åbenlyst, at der er brug for et opgør med kapitalens frie bevægelighed. Landene skal have mulighed for at sikre sig rigtig skattebetaling, inden pengene sendes videre – også selvom de i første omgang bliver sendt videre til et andet EU-land.

Desværre er der åbenlyst ingen appetit på den slags opgør i EU-systemet, hvor lige præcis den frie bevægelighed bliver ophævet til det allerhelligste, og hvor for eksempel Sverige tidligere har fået besked om, at de ikke måtte begrænse rentefradrag til lån i udlandet, fordi det netop ville være et brud med det indre marked.

Selvom et sådant tiltag faktisk ville give virkelig god mening i kampen mod skatteunddragelse.

I stedet har vi fået adskillige udvalg i EU-parlamentet, som alle har set nærmere på skatteunddragelse, og som har produceret flere rapporter med stærke holdninger om, at nu skal skatteunddragelsen også stoppes. Godt for dem, men den slags rapporter flytter bare ikke rigtig noget.

Et troværdigt bud?

Det er på mange måder også svært at forestille sig EU som den store bekæmper af skatteunddragelse. Se bare på kommissionsformanden, Jean-Claude Juncker.

Efter den første store skandale, LuxLeaks, har det jo vist sig, at Juncker som finansminister og premierminister i Luxembourg har været overordentligt indblandet i netop dét: at hjælpe virksomheder til at undgå skattebetaling i andre EU-lande.

Så sent som i oktober i år blev det afsløret, hvordan han helt personligt har været involveret.

Heltene bliver straffet

De heltemodige whistleblowere, som lagde grunden til Luxleaks ved at lække store mængder papirer, de kom på anklagebænken og blev idømt betingede fængselsdomme og bøder.

Alt imens Juncker blev udpeget som Kommissionsformand og sidder trygt på sin post. Der sidder han fortsat med støtte fra blandt andet socialdemokraterne, som ellers siger, at de går hårdt imod skatteunddragelse.

De, der afslører skattely og skatteunddragelse, bliver straffet, mens de, der hjælper til, går fri eller bliver belønnede med flotte EU-topposter.

Hvordan i alverden man kan mene, at EU udgør et troværdigt bud på at bekæmpe skattely, med Juncker for bordenden og det urørlige indre marked, ja det kan kun undre. I mine øjne afslører det lige præcis, at EU ikke er det rette sted til at bekæmpe skattely. Tværtimod.

(Dette indlæg blev først bragt af Altinget).