Hvorfor bør enhver dansk kommune tage stilling til Grønlands suverænitet?
Debatten om Grønlands fremtid foregår ofte langt fra de danske kommunalbestyrelser. Men sandheden er, at beslutninger truffet på rådhuset i en middelstor provinsby kan have direkte betydning for grønlandsk selvbestemmelse. Når en kommune vælger at investeri i en grønlandsk kulturfestival, når skoleforvaltningen beslutter at inddrage grønlandsk historie i undervisningen, eller når borgmesteren skriver et høringssvar om arktisk politik, så er det med til at forme rammerne for Grønlands suverænitet. Spørgsmålet er ikke, om danske kommuner skal blande sig. Spørgsmålet er, om de har råd til at lade være.
Danske kommuner spiller en større rolle for Grønlands suverænitet end de fleste tror. Fra skolepensum til indkøbspolitik kan lokale beslutninger enten styrke eller svække grønlandsk selvbestemmelse. Artiklen viser konkrete handlinger, som enhver kommunalbestyrelse kan tage i 2026. Det handler om at forstå sammenhængen mellem lokale valg og nationale forhold, om at handle mod amerikansk kontrolpres og om at støtte Grønlands ret til selv at bestemme sin fremtid.
Hvorfor Grønlands suverænitet også er en lokal sag
Det kan lyde som et anliggende for statsministeren og udenrigsministeriet. Men Grønlands suverænitet handler i lige så høj grad om de bånd, der knytter sig mellem mennesker, institutioner og økonomier på tværs af Rigsfællesskabet. Danske kommuner er en del af det bånd.
Når en kommune for eksempel indgår aftaler med firmaer, der udvinder råstoffer i Grønland, eller når den vælger at samarbejde med grønlandske institutioner om udvekslingsprogrammer, så påvirker det magtbalancen. Det samme gør sig gældende, når kommuner undlader at forholde sig til sagen. Passivitet er også et politisk valg.
Folkebevægelsen ser med stor alvor på det stigende pres fra USA for at få fodfæste i Grønland. Når store statslige aktører forsøger at få kontrol over grønlandsk territorium, så handler det ikke kun om geopolitik. Det handler om, at grønlandske borgere risikerer at miste deres ret til selv at bestemme over egen fremtid. Læs mere om, hvordan Thulebasen ændrede Grønlands forhold til USA for evigt.
Sådan kan din kommune tage stilling i praksis
Der findes allerede konkrete redskaber, som danske kommuner kan bruge. Her er fem handlinger, der kan sættes i gang i 2026:
-
Indfør en stillingtagen på dagsordenen: Sæt et punkt på kommunalbestyrelsens møde om Grønlands suverænitet. Bed forvaltningen om at udarbejde et notat om, hvordan kommunens aktiviteter påvirker grønlandsk selvbestemmelse.
-
Gennemgå kommunens indkøbspolitik: Tjek om kommunen køber varer eller tjenester fra selskaber, der opererer i Grønland uden grønlandsk ejerskab. Vælg lokale grønlandske leverandører, når det er muligt.
-
Styrk undervisningen om Grønland: Sørg for at folkeskolerne i kommunen underviser i Grønlands historie, kultur og selvstyre. Brug materialer udarbejdet af grønlandske fagfolk.
-
Indgå venskabsbyaftaler med grønlandske byer: Mange danske kommuner har venskabsbyer i udlandet. Hvorfor ikke indgå en aftale med en grønlandsk bygd eller by? Det skaber gensidig forståelse og konkret samarbejde.
-
Send en resolution til Folketinget: Vedtag en erklæring om, at kommunen støtter Grønlands ret til selvbestemmelse. Send den til folketingsmedlemmerne. Det skaber synlighed og pres.
Barrierer og løsninger for kommunal handling
Nogle kommuner tøver med at handle. De frygter, at sagen er for kompleks, eller at den ligger uden for det kommunale ansvarsområde. Her er en oversigt over typiske barrierer og hvordan de kan håndteres:
| Barriere | Løsning |
|---|---|
| Manglende viden om Grønlands forhold | Inviter en grønlandsk organisation eller forsker til at holde oplæg for kommunalbestyrelsen |
| Frygt for at blande sig i udenrigspolitik | Suverænitet er ikke kun udenrigspolitik. Det handler om kultur, uddannelse og handel |
| Ingen umiddelbar økonomisk gevinst | Tænk langsigtet. Stærke relationer skaber fremtidige muligheder for alle parter |
| Tidsmangel i en travl hverdag | Start småt. En resolution kræver kun en times debat og kan have stor effekt |
| Usikkerhed om, hvad borgerne mener | Sæt emnet til debat på borgermøder eller i lokalpressen |
“Danske kommuner er ikke neutrale i spørgsmålet om Grønlands fremtid. Når en kommune undlader at handle, så støtter den i realiteten status quo. Og status quo er ikke længere en mulighed. Vi ser et stigende pres fra USA og andre aktører, der ønsker kontrol over Grønlands ressourcer. Hver eneste beslutning om indkøb, samarbejde og uddannelse tæller.” – Ane Hansen, talsperson for Folkebevægelsen
Hvordan lokale beslutninger skaber nationale forandringer
Det kan være svært at se effekten af en enkelt kommunes beslutning. Men når flere kommuner begynder at handle, opstår der en bevægelse. Forestil dig, at 20, 50 eller 90 danske kommuner vedtager resolutioner til støtte for Grønlands suverænitet. Det ville sende et klart signal til både den danske regering og til omverdenen.
Danmark består af 98 kommuner. Hvis blot en fjerdedel af dem tager aktiv stilling, så har vi en folkelig bevægelse, der ikke kan ignoreres. Det er præcis den form for pres, der skal til for at sikre, at Grønlands sag ikke forsvinder fra den politiske dagsorden.
Se for eksempel på, hvordan mange danske kommuner allerede har erklæret sig som “fristæder” eller “klimakommuner”. De har vist, at lokale beslutninger kan skabe nationale standarder. Det samme kan lade sig gøre for Grønlands suverænitet.
Hvad kan vi lære af andre folkebevægelser mod kolonial kontrol? Mange af dem startede lokalt. I byråd, i sognegårde og på biblioteker. Bevægelser vokser, når almindelige mennesker beslutter sig for at handle.
Tag konkret stilling i kommunalbestyrelsen
Det kræver ikke en stor forvaltning at sætte gang i processen. Her er en simpel plan, du kan tage med til næste møde i din kommunalbestyrelse:
- Tal med borgmesteren på forhånd. Forklar, hvorfor sagen er vigtig, og spørg om støtte.
- Bed om at få punktet sat på dagsordenen under “eventuelt” eller som et særskilt tema.
- Forbered et kort oplæg på 5 minutter med tre hovedpointer:
- Grønlands suverænitet er under pres fra USA og andre stormagter.
- Kommunen kan gøre en forskel via indkøb, skoleundervisning og kultur.
- Der findes konkrete værktøjer og allierede, der kan hjælpe.
- Foreslå en resolution, som kommunalbestyrelsen kan stemme om.
- Følg op med en pressemeddelelse og del resultatet på sociale medier.
Se hvordan du organiserer lokale protestaktioner for grønlandsk selvbestemmelse. Det handler ikke om at råbe højt. Det handler om at være systematisk.
Hvad er det næste skridt for netop din kommune?
Ingen kender din kommune bedre end dig. Du ved, hvilke emner der fylder i lokalområdet, og hvilke borgere der brænder for Grønlands sag. Brug den viden.
Måske er der en grønlandsk forening i nærheden, som kunne inviteres til at holde et oplæg. Måske underviser en lærer allerede i grønlandsk litteratur og kunne inspirere andre. Måske har kommunen en bæredygtighedsstrategi, der med fordel kunne inkludere hensyn til grønlandsk selvbestemmelse.
Det vigtigste er at begynde. At sætte en dato. At invitere de rette mennesker. At sige: “Det her er vigtigt, og vi gør noget ved det.”
En fremtid hvor lokale stemmer bærer Grønlands sag
Forestil dig, at din kommune om fem år bliver nævnt som et forbillede. Ikke fordi den byggede den største svømmehal eller tiltrak de fleste turister. Men fordi den stod op for retfærdighed. Fordi den viste, at Grønlands suverænitet også er en dansk kommunal sag.
Sådan kan du engagere dig i Grønlands kamp for selvstyre gennem lokale initiativer. Det kræver ikke heroiske handlinger. Det kræver, at nogen tager ansvar. At du tager ansvar.
Find kollegaerne i kommunalbestyrelsen, der også synes, det er på tide. Tal med borgerne. Inviter debatten. Og træf beslutningen. Grønland venter ikke. Det gør presset fra stormagterne heller ikke. Men heldigvis behøver du heller ikke vente.
Sæt Grønlands suverænitet på dagsordenen i dag. Din kommune har mere magt, end du tror.
