For præcist ét år siden besluttede briterne at forlade EU. I denne uge er forhandlingerne gået i gang for alvor, og der er store spørgsmål på programmet.
Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Blandt de vigtigste er borgernes rettigheder, samt spørgsmålet om Storbritanniens betaling til EU. Men allerede ved deres parlamentsvalg i starten af juni så vi fordelene af at være på vej ud.
Storbritannien har foreslået, at man laver forhandlinger i flere spor. Den britiske regering har på gårsdagens EU-topmøde lavet et udspil, som omhandler de omkring 3,15 millioner EU-borgere, der bor i Storbritannien og de omtrent en million briter, der bor i EU-lande.
Denne situation minder om en kæmpemæssig finansiel gordisk knude. Og midt i den sidder fire millioner europæiske borgere altså fast.
Imidlertid ønsker EU, at Storbritannien fortsat skal betale bidrag til EU’s-institutioner, selv efter man er trådt ud af unionen. EU vil først og fremmest forhandle den økonomiske del på plads, inden man konkluderer noget på de andre temaer. De 27 EU-lande har sat foden ned, for de ønsker at sende et klart signal, så ikke flere lande formaster sig til at forlade unionen.
En kæmpe bar-regning
Før EU får garanteret penge fra Storbritannien, vil man altså ikke afslutte andre aftaler. Og det er ikke bare lidt håndører gemt i sofaen, som EU er ude efter. EU vil angiveligt have, at Storbritannien skal betale op mod 85 mia. pund (ca. 719 mia. kr.) for at træde ud. EU’s argument er, at Storbritannien har forpligtet sig til at betale på langt sigt til EU’s projekter og institutioner.
Til sammenligning er Storbritanniens samlede årlige netto-bidrag til EU på ca. 8 mia. pund (ca. 73 mia. kr.). EU vil altså have næsten 10 års bidrag fra Storbritannien. Vel at mærker efter, at de er trådt ud. Storbritannien mener forståeligt nok, at de ikke skal plukkes yderligere.
EU-kommissionens talsmand, Margaritis Schinas, sagde efter Brexit, at pengene til EU svarede til, at Storbritannien bestilte en runde øl på en pub til 27 venner, men gik før man havde betalt.
Men selv ikke den mest gavmilde værtshusgænger ville finde det rimeligt at skulle betale 10 runder øl til alle andre længe efter, at man selv har forladt pubben.
Og Storbritannien har allerede givet mange runder. I 40 år har landet været netto-bidragydere, hvilket betyder, at milliardvis af britiske pund er havnet som støtte i andre EU-lande. Briterne mener derfor, at de har krav på værdier fra fælles EU-interesser, som de har medvirket til at finansiere.
En gordisk knude
Denne situation minder om en kæmpemæssig finansiel gordisk knude. Og midt i den sidder fire millioner europæiske borgere altså fast.
For at få de mange penge lader det nemlig til, at EU vil holde millioner af EU-borgere som gidsler. Endnu en gang viser det sig, at EU sætter penge før borgerne.
Ud over de fire millioner borgere, som er direkte påvirkede af situationen, kommer så deres familiemedlemmer i de pågældende lande.
Allerede nu har man set et stigende antal briter søge om statsborgerskab i EU-lande, mens EU-borgere i stigende grad er begyndt at flytte fra Storbritannien.
Sæt mennesker før penge
Ud over de nævnte punkter er der ligeledes en lang række andre aftaler, der skal forhandles på plads på kort tid inden for områder som fiskeri og luftfart, for slet ikke at tale om handel.
Men EU’s insisteren på at sætte økonomi før alt andet kan bringe forhandlingerne for alle områder i fare. Og det er til skade for både briterne og alle EU-borgere. Ingen vinder noget ved denne fremgangsmåde. Men rigtig mange mennesker står til at tabe en hel masse.
For de mange millioner EU-borgere i Storbritannien og briter i EU, samt deres familier, er denne situationen naturligvis både uholdbar og uacceptabel.
Vi må kræve, at EU sætter mennesker før penge.
