fbpx Skip to content

EU-topmøde: Fælles EU-militær rykker tættere på

På EU-topmødet i Bruxelles diskuterede EU-lederne et øget militært samarbejde, som på sigt kan udmønte sig i en fælles EU-hær. Rina Ronja Kari advarer mod den øgede oprustning og militarisering af EU, og vil forsvare det danske forsvarsforbehold.

EU-topmødet åbnede op for øget militarisering i EU. Her EU-styrker på FN mission i Chad. (Foto: Ministerstwo Obrony Narodowej / Wikimedia Commons).

EU’s militære samarbejde var et af hovedpunkterne under EU-topmødet i Bruxelles 22-23. juni. Allerede om tre måneder vil man lancere planerne for en fælles forsvarsplan i EU-regi.

EU-lederne bakkede også op et fransk-tysk initiativ, der tilstræber at få EU-landenes regeringer til at melde ud, om de ønsker at deltage i en fælles EU-forsvarsplan. Dermed er man rykket meget nærmere en fælles EU-hær.

“Det er et historisk skridt, fordi et sådan samarbejde tillader EU at gå mod dybere integration på forsvarsområdet,” udtalte EU-præsident Donald Tusk ifølge Ritzau.

Storbritannien har tidligere været meget tilbageholdende omkring et øget militært samarbejde i EU-regi. Men med briternes snarlige afgang fra EU vil det være langt lettere for de øvrige EU-lande at realiseres deres militære ambitioner. Samtidig tegner der sig en tydelig fransk-tyske akse i det nye forsvarssamarbejde.

Kari: Bekymring over EU-militarisering

Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet Folkebevægelsen mod EU udtrykker bekymring over den øgede militarisering af EU.

“Det er meget betænkeligt, når EU-ledere ønsker en aktivering af det forstærkede militærsamarbejde. EU har længe kørt en koldkrigsretorik over for Rusland, som kun medvirker til at optrappe konflikten. Jeg tror ikke, at tættere militært samarbejde sender det rigtige signal om viljen til fred. Det skærper indtrykket af EU mod resten af verden. Det vil givetvis også medføre, at man bruger flere penge på våben. Men kan man virkelig nedtrappe en konflikt ved at opruste?,” spørger Rina Ronja Kari.

EU-kommissionen ønsker blandt andet at bruge EU-midler til militær forskning. I 2019 og 2020 er der afsat 500 mio. euro årligt, men derefter forventes beløbet at stige til 1,5 mia. euro.

“Gudskelov kan EU ikke tvinge Danmark til at deltage i forsvarssamarbejde, det jo er resultatet af nej’et til Maastricht-traktaten i 1992,” siger Rina Ronja Kari.

 

 

Back To Top