EU-domstol slår fast: Parlamenter har vetoret mod handelsaftaler

EU-Kommissionen kan ikke vedtage handelsaftaler som CETA på vegne af medlemslandene.
Det har EU-Domstolen netop fastslået i en vigtig afgørelse i dag.

Nej – EU har ikke kompetence til at vedtage handelsaftaler som CETA på vegne af medlemslandene. Aftalerne skal godkendes i hvert enkelt medlemsland, før de er gyldige.

Det har EU-domstolen netop fastslået i en vigtig principiel dom.

Grund til glæde…

“Det er en vigtig sejr for demokratiet at få slået fast, at de nationale parlamenter skal høres. Ikke mindst i forhold til, at Folketinget 1. juni har mulighed for at afvise CETA,”  siger Rina Ronja Kari, der sidder i EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Sagen er rejst om en handelsaftale mellem EU og Singapore, men har principiel betydning for mange fremtidige handelsaftaler.

Dagens dom betyder, at EU ikke kan indgå handelsaftaler på vegne af medlemslandene, som indeholder afsnit om blandt andet tvistbilæggelse. Tvistbilæggelse handler om afgørelser, når der er uenighed om aftalens overholdelse – altså det, der også er kendt som den overnationale ISDS-domstol, hvor virksomheder for eksempel kan anlægge sag, hvis de mener at national lovgivning skader deres indtjeningsmuligheder.

Hvis aftalerne indeholder de dele, skal de godkendes af alle EU’s nationale og lokale parlamenter.

“De bestemmelser i aftalen, som vedrører udenlandske investeringer, der ikke er direkte, og de bestemmelser i aftalen, som vedrører bilæggelse af tvister mellem investorer og stater, henhører ikke under Unionens enekompetence, således at aftalen ikke i den foreliggende form kan indgås uden medlemsstaternes deltagelse,” hedder det i dommen, som kan læses her.

…men også bekymring

Dagens afgørelse har fået stor bevågenhed efter at det vallonske delstatsparlament i Belgien sidste år blokerede for handelsaftalen CETA. Efter en måneds intens debat underskrev Kommissionen alligevel aftalen.

I kølvandet på den sag bad Kommissionen om at få rejst sagen om handelsaftalen med Singapore ved EU-domstolen for at afklare, hvem der har kompetence til at indgå den.

EU-Domstolens generaladvokat Eleanor Sharpston udtalte i januar, at EU’s på mod 38 nationale og regionale parlamenter skal godkende de dele af handelsaftalen, der omfatter temaer som sø- og lufttransport og regler, beskyttelse af miljø og arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder og en række investeringer. Det er denne anbefaling, domstolen nu har fulgt.

Og selvom det vækker glæde, er der samtidig grund til bekymring, mener Rina Ronja Kari.

“Man kan frygte, at Kommissionen vil bruge dommen som en vejledning til, hvordan fremtidige handelsaftaler kan skrues sammen ved at tage de dele ud der kræver medlemslandenes godkendelse, så kompetencen ligger hos Kommissionen alene,” siger hun.

Det gælder blandt andet de kontroversielle dele om tvistbilæggelse eller ISDS, samt om lovgivning til beskyttelse af arbejdstagere og miljø, påpeger Kari.

Det er anden gang på en uge, at EU-Domstolen må sætte Kommissionen på plads for at forsøge at omgå de demokratiske spilleregler, når det gælder store handelsaftaler.

Så sent som i onsdags slog domstolen således fast, at det var ulovligt, at EU-Kommissionen nægtede at anderkende millioner af underskrifter fra Stop TTIP-bevægelsen som et europæisk borgerinitiativ.