Dieselgate og EU-toppens straffrihed

EU-Parlamentet vedtog i denne uge en rapport om Dieselgate, men den tidligere miljøkommissær Antonio Tajanis rolle med at skjule sagen nævnes ikke. Tajani er nu formand for EU-Parlamentet, og dermed har EU-systemet endnu en gang hvidvasket sine egne topfolk.

Af Rina Ronja Kari

Dieselgate er kort fortalt historien om, hvordan store europæiske bilproducenter med VW i spidsen installerede illegalt software i deres biler, så de kunne snyde med målingen af de drivhusgasser, som deres biler udledte.

Det har betydet, at i tusindvis af biler har udledt langt flere drivhusgasser end tilladt til skade for EU-borgernes sundhed og for klimaet og miljøet.

72.000 for tidligt døde hvert år

Både daværende miljøkommissær Antonio Tajani, EU-Kommissionen og flere EU-medlemslande havde kendskab til de ulovlige udledninger siden 2010, men valgte ikke at reagere, selvom der blev udledt ulovlige mængder af især nitrogenmonoxid. Ifølge en 2016 rapport fra EU’s eget miljøagentur, så er nitrogenmonoxid skyld i at 72.000 EU-borgere dør for tidligt hvert år.

I denne uge skulle EU-Parlamentet så tage stilling til en rapport om Dieselgate, som er udarbejdet af en undersøgelseskommission i Parlamentet. Rapporten kritiserer Kommissionens manglende indsats, men den undlader at placere et konkret ansvar hos eksempelvis Tajani.

Derudover valgte EU igen at hjælpe bilundustrien på befolkningen bekostning. Det blev nemlig vedtaget, at bilproducenter kan bestå testen for udledning, selvom deres biler overstiger den officielle grænse med 50 procent.

Grov embedsforsømmelse

EU-Parlamentets nuværende formand, Antonio Tajani fra den konservative EPP-gruppe, var som sagt EU’s miljøkommissær, da bilproducenternes alvorlige miljøforbrydelser fandt sted. Selvom han var vidende om sagen, greb han ikke ind. Angiveligt fordi han mente, at det ville skade den europæiske bilindustri oven på krisen.

Dermed kunne de ulovlige udledninger fortsætte uden konsekvenser for bilindustrien.

Tajani har således været involveret i en af de største miljøskandaler i mange år i Europa. Han foretog det helt bevidste valg at tilgodese bilindustrien og dens aktionærer på bekostning af miljøet og befolkningens sundhed.

Der er tale om meget grov embedsforsømmelse og bevidst manipulation, når en miljøkommissær bevidst sætter kikkerten for det blinde øje på den måde og dermed skader miljøet og folkesundheden.

Tajani og Juncker: Dieselgate og Lux-Leaks

Mange kritikere – herunder mig selv – påpegede da også det fuldkomment uholdbare i, at Tajani med denne tvivlsomme baggrund skulle kunne være kandidat som formand for EU-Parlamentet. Ikke desto mindre blev Tajani valgt af de liberale og borgerlige grupper i EU-Parlamentet.

Og nu har EU-Parlamentet altså valgt at vedtage en rapport om Dieselgate, der slet ikke forholder sig til Tajanis rolle i sagen i sin tid som miæjøkommissær.

Både Tajanis valg til en af EU’s absolutte topposter og EU-Parlamentets hvidvaskning af hans sorte fortid, bringer ubehagelige mindelser om Jean-Claude Junckers rolle i Lux-Leaks skattelysagen. Juncker og Tajani er ret beset to alen af et stykke.

Juncker var som skatteminister i Luxembourg medvirkende til at skabe ulovlige skattely for virksomheder og velhavere. Men han blev aldrig stillet til ansvar for sine handlinger. I stedet blev hans udnævnt til EU-kommissionens formand. Til gengæld valgte man at straffe budbringerne, da en domstol i Luxembourg valgte at dømme de to whistleblowers, som afslørede Lux-Leaks-sagen i medierne.

Straffrihed til EU-toppen

Dieselgate og Tajani er ikke væsensforskellig fra Lux-Leaks og Juncker. Der er endnu en gang tale om en topleder i EU, som misbruger sin position. Men i stedet for at blive stillet til ansvar for sine handlinger, så lukker EU-systemet øjnene og belønner vedkommende med endnu en toppost, der giver en millionhyre og talløse frynsegoder.

EU-Parlamentet er så gennemsyret af politiske rævekager og studehandler, at det stort set er umuligt at stille topfolk til ansvar. Tajanis skadelige handlinger i Dieselgate-sagen bliver helt uden politiske og juridiske konsekvenser.

(Dette indlæg blev først bragt i Berlingske Politiko).