69,8 pct. nej til euro
Danmarks Statistik gennemfører hvert kvartal en meningsmåling for Danske Bank om, hvad danskerne synes om euroen. Den seneste måling foretaget de første to uger i december baserer sig på 950 svar og viser et fortsat stort flertal imod euroen.
Nej-siden er samlet set gået en svag anelse tilbage, mens ja-siden også er gået en anelse tilbage. Men ja-siden er samtidigt blevet mere usikker.
Andelen der klart melder, at de vil stemme nej er nøjagtig den samme som i september: 57,5 pct. Andelen der siger, at de måske vil stemme nej er faldet en svag anelse. I september var den12,5 pct. I december er den 12,3 pct.
Andelen der klart melder, at de vil stemme ja er faldet fra 16,0 pct. i september til 12,3 pct. i december. Andelen der siger, at de måske vil stemme ja er vokset fra 12,1 pct. til 15,7 pct.
Andelen af folk, der svarer ”ved ikke” er vokset en smule fra 1,9 pct. i september til 2,2 pct. i december. Denne andel tælles ikke med ved en folkeafstemning. Var der folkeafstemning om euroen i dag ser det derfor ud til, at 71,4 pct. ville stemme nej.
Læs hele målingen hos Danske Bank ”“ [klik her!->http://danskeanalyse.danskebank.dk/link/OEMU191212/$file/OEMU_191212.pdf
]