6 skarpe spørgsmål om EU’s nye udstationeringsdirektiv

Efter mere end to års forhandlinger ventes EU-parlamentet i dag endeligt at vedtage EU’s nye
udstationeringsdirektiv om forholdene for udstationerede arbejdere. Folkebevægelsens Rina
Ronja Kari har som det eneste danske parlamentsmedlem deltaget i forhandlingerne
om direktivet. Her kan du se Rinas svar på de 6 vigtigste spørgsmål om direktivet.

1. Hvad er udstationeringsdirektivet?

Rina: Udstationeringsdirektivet er EU’s regler for arbejdere, der er udstationeret i et andet EU-land. EU’s indre marked betyder, at flere og flere arbejdere bliver flyttet ind over landegrænserne for at arbejde i et andet EU-land end det, de kommer fra. Udstationeringsdirektivet er EU’s fælles regler for de arbejdere. Det er altså for eksempel østeuropæiske arbejdere, der arbejder på en byggeplads i Danmark, som det handler om.

2. Hvad har din rolle været i forhandlingerne?

Rina: Jeg er skyggeordfører på direktivet på vegne af den gruppe, som Folkebevægelsen sidder i i EU-parlamentet. Det betyder, at jeg har deltaget i alle forhandlingerne siden EU-kommissionen kom med sit første udspil til det nye direktiv tilbage i marts 2016.

Jeg har prøvet at bruge den plads til især at rejse fagbevægelsens krav og bekymringer i forhandlingerne, og har derfor også løbende holdt møder med den danske og europæiske fagbevægelse for at høre deres synspunkter. Sidste efterår lykkedes det at få EU’s beskæftigelsesudvalg, EMPL, som jeg sidder i, til at stille en samlet pakke af ændringsforslag med mange af tiltagene fra fagbevægelsen. De ændringsforslag fik vi så hele parlamentet til at bakke op om, og en del af dem kom igennem i det endelige direktiv.

Kommissionens oprindelige udspil indeholdt en lang række tiltag, som ville have forværret den sociale dumping, så arbejdet har i høj grad været en slags forsvarskamp, hvor det handlede om at slå de tiltag tilbage.

3. Hvad er godt i det nye udstationeringsdirektiv?

Rina: Udstationerede arbejdere får med det nye direktiv ret til at kræve mere end bare mindstelønnen på det område, de arbejder på. Nu kan de for eksempel også få ret til tillæg.

Overenskomst-begrebet er også udvidet, så det ikke bare gælder for nationale overenskomster, men også såkaldt sektorspecifikke overenskomster på for eksempel byggeområdet. Det betyder, at eksempelvis udstationerede arbejdere i Danmark får ret til at kræve samme løn- og arbejdsvilkår som deres danske kolleger på det område – og at fagbevægelsen har ret til at kæmpe for det krav, for eksempel gennem konflikt. Det er et vigtigt skridt i kampen mod social dumping.

4. Hvad er skidt i det nye udstationeringsdirektiv?

Rina: Der er flere store huller i direktivet. For eksempel er lokale overenskomster ikke med. Det er noget, der får stor betydning, fordi rigtig mange på det danske arbejdsmarked forhandler deres løn lokalt. Men udstationerede arbejdere kan altså stadig ikke kræve at få samme lokalløn som deres eksempelvis danske kolleger.

Derudover er det også et stort problem at transportområdet, som netop har store kvaler med social dumping, heller ikke er omfattet af direktivet. Det skyldes, at der er en ny vejpakke på vej med regler for transportområdet, men det betyder i praksis, at vi indtil den kommer vil få en slags parallel-system, hvor lastbilchauffører og andre på transportområdet skal følge det gamle direktiv, mens resten af de udstationerede arbejdere skal følge det nye. Og så er det også uklart, om direktivet også gælder underleverandører.

5. Hvor sikkert er det, at det bliver vedtaget i parlamentet i dag?

Rina: Det er ret sikkert. Direktivet er blevet forhandlet på plads i de såkaldte trilog-forhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet, og det betyder, at de tre instanser allerede er enige om indholdet. Der er rigtig mange af EU’s vedtagelser, der bliver forhandlet på plads på den måde inden den endelig afstemning i parlamentet, det siger også noget om, hvor lidt demokratisk indflydelse man egentlig har fra parlamentets side. Vi kan altså være ret sikre på, at det bliver vedtaget i dag. Derefter har medlemslandene så to år til at implementere direktivet i deres nationale lovgivning.

6. Vil direktivet løse problemerne i EU med social dumping?

Rina: Nej, det vil det på ingen måde! Helt grundlæggende er problemet, at hensynet til EU’s indre marked og virksomhedernes ret til at rykke rundt på arbejdskraften stadig står over hensynet til lønmodtagernes rettigheder. Jeg kæmpede i forhandlingerne for, at lønmodtagernes rettigheder skulle ligestilles med hensynet til det indre marked i direktivet. Men det lykkedes ikke. Vi får hverken lige løn for lige arbejde eller stoppet den sociale dumping før vi bryder helt med EU’s indre marked.