Læs med her eller download

Du kan læse alle 50 eksempler på EU’s vanvittige udgifter herunder eller downloade et hæfte med alle eksempler (PDF).

De 50 eksempler udkommer også som et hæfte, der kan bestilles her på hjemmesiden, så snart vi modtager det fra trykkeriet.

50 vanvittige ting EU har brugt penge på

I 2016 modtog landbrugets brancheorganisation i Flanderen i det nordlige Belgien (VLAM) knap 18 millioner kroner af EU til at gennemføre en kampagne for frosne pomfritter. Kampagnen var målrettet lande i Asien og havde blandt andet til formål at ”opbygge et positivt image af frosne pomfritter fra Europa”. Som del af kampagnen kunne man opleve maskotten og pomfritambassadøren Mr. James Bint med et ”License to Fry!” på forskellige madmesser.

EU’s ministerråd brugte i 2018 alene mere end 105.000 kroner på at indkøbe champagne. Ifølge udbudsmaterialet insisterede EU’s embedsmænd på, at det skulle være autentiske flasker fra Champagne-regionen i det nordøstlige Frankrig. En opgørelse fra 2012 viste, at ministerrådets vinkælder bestod af 27.223 flasker vin fordelt på 73 procent rødvin, 24 procent hvidvin og tre procent mousserende vin. EU-Kommissionens vinkælder blev samme år opgjort til 15.500 flasker vin til en samlet værdi på næsten to millioner kroner.

I perioden 2015-2019 udbetalte EU næsten 11 millioner kroner i skattefri diæter til 30 medlemmer af EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg. Udvalget består af lobbyister fra arbejdsgiverorganisationer, store virksomheder og andre interessegrupper. De skattefri diæter udbetales til at dække flyrejser, hotelophold og forplejning i forbindelse med møder i Bruxelles, men en gennemgang har vist, at de 30 medlemmer alle har fast bopæl i Bruxelles. Alligevel har de modtaget diæter. Medlemmerne får 2.100 kroner skattefrit per mødedag, de deltager. Et medlem fik på den måde udbetalt 637.000 kroner skattefrit i EU-diæter over en periode på fire år.

Alle EU-Parlamentarikere modtager oven i deres faste løn hver måned 32.902 kroner skattefrit i såkaldte “blyantspenge”. Det svarer til 394.828 kroner årligt. Ifølge Transparency International er der ingen gennemsigtighed i, hvad pengene anvendes til og der foretages ingen former for kontrol med om pengene bliver brugt efter reglerne. Den samlede udgift på EU’s budget til blyantspengene er 298 millioner kroner om året.

I 2014 blev fire vikarer ansat som midlertidige EU-kommissærer i en periode på tre måneder. De fik i den forbindelse ret til at modtage eftervederlag på 40 procent af deres grundløn i de efterfølgende tre år. EU-kommissærerne tjener cirka 1,8 millioner kroner årligt. Dermed fik hver af vikarerne et eftervederlag på 2,4 millioner kroner over tre år. Samlet set blev der derfor tale om en ekstraudgift for de europæiske skatteborgerne på ti millioner kroner for de fire kommissærer, der kun skal arbejde tre måneder hvoraf de seks uger er institutionernes officielle ferie.

I 2015 modtog den britiske landbrugsorganisation AHDB 17 millioner kroner fra EU til en informations- og promoveringskampagne for kartofler. Kampagnen blev gennemført under den dobbelttydige overskrift ”Love Potatoes: More Than a Bit on the Side” og bestod af en række reklameannoncer på de sociale medier og på print. Det gennemgående tema var en kartoffel iklædt solbriller, som med seksuelle undertoner skulle få forbrugerne til at se sig lun på kartofler. Eksempelvis viste en reklame kartoflen under billedteksten ”You and Me. Any Way You Like It. I’m Fat-free & Easy” med en bog med titlen 51 Shades of Fat Freed liggende ved sin side; en reference til den erotiske bestseller-bog og film 50 Shades of Gray. En anden reklame viste en kartoffel under teksten:  ”You & Me. On the Kitchen Table in 20 Minutes”. Den primære målgruppe for kampagnen var ifølge EU 22-44-årige mødre med hjemmeboende børn.

Som del af støtte til landdistrikter betalte EU-midler for renoveringen af en gammel gård i byen Pomezi 140 kilometer øst for Prag tæt på grænsen mellem Tjekkiet og Tyskland. Efterfølgende kom det frem, at gården blev brugt som bordel under navnet Party Night Club XXX. EU-Kommissionen gik efterfølgende ind i sagen og startede en proces med at inddrive pengene igen. Det er dog ukendt, om det lykkedes at få pengene retur.

Det bulgarske Metaldetektorforbund fik i 2018 udbetalt 290.000 kroner i EU-støtte til at forberede en liberalisering af reglerne for anvendelsen af metaldetektorer i Bulgarien. Flere menige og ledende medlemmer af det bulgarske Metaldetektorforbund er imidlertid dømt og berygtede for skatterøveri.

EkstraBladet fik i 2019 adgang til EU-Kommissionens interne lønberegner. Den afslørerede at over 5.500 bureaukrater ansat i EU-systemet, herunder 100 danskere, tjener det samme eller mere end den danske statsminister. Eksempelvis får en EU-embedsmand i lønklasse 12, som er gift og har to børn, 92.000 kroner udbetalt om måneden efter skat. EU-ansatte betaler en særlig lav EU-skat ligesom de modtager en række skattefri tillæg blandt andet udetillæg på 16 procent oven i deres grundløn, EU-børnepenge og husholdningsbidrag, hvis de er gift.

I 2019 fik den svenske by Husby bygget en ny minigolfbane med 12 huller. EU støttede projektet med 105.000 kroner. I byen bor der omkring 250 indbyggere, og ifølge projektansøgningen løber byens minigolfsæson fra maj til september.

Landbrug & Fødevarer modtog i 2018 sammen med sin svenske søsterorganisation Svensk Kött i alt 19 millioner kroner i EU-støtte til en kampagne for at få 18-29-årige i Danmark og Sverige til at spise mere svinekød. “Glad for Gris”, lød kampagnens overskrift i Danmark, mens kampagnen i Sverige blev markedsført under navnet “Gilla Gris”. I 2016 fik spanske skinke-producenter ti millioner kroner til en lignende kampagne under overskriften ”Skinke-elskere”. En kampagne, der primært var bygget op omkring en turné, hvor en særlig bus dekoreret som en gris besøgte flere europæiske lande og byer med et budskab om at spise mere svinekød. Alene i perioden 2016-2019 brugte EU mere end 530 millioner kroner på promoveringskampagner for kød. En støtte, som er blevet kritiseret for at stå i modsætning til EU’s egne klimamål.

I 2018 modtog de spanske brødproducenters brancheorganisation INCERHPAN mere end 5,3 millioner kroner i EU-støtte til at gennemføre en kampagne for at få børn i alderen 6-12 år til at spise mere brød. Kampagnen bestod blandt andet af reklamer i børne-TV og et roadshow, hvor en specialbygget “brødbus” besøgte 54 byer i Spanien for at informere om de gode egenskaber ved brød. Der blev også produceret materialer med superhelten Kaptajn Pantastico (en sammentrækning af det spanske ord for brød ”pan” og fantastisk ”fantástico”). En hårdtslående superhelt, der er bager om dagen og superhelt om natten, og hvis stærkeste våben er en kagerulle.

Da en vej skulle bygges i det afrikanske land Eritrea i 2019 støttede EU projektet med 150 millioner kroner til indkøb af udstyr og byggemateriale. Støtten har mødt kritik og forargelse blandt menneskerettighedsforkæmpere, da vejen blev bygget ved hjælp af slavelignende tvangsarbejde. Eritrea er berygtet for sin militærtjeneste, hvor drenge og piger helt ned til 16 årsalderen bliver sat til at udføre tvangsarbejde på ubestemt tid. Landet omtales ofte som Afrikas Nordkorea med henvisning til at undertrykkelse og tortur er udbredt i landet.

En søgning i den britiske database over modtagere af EU’s landbrugsstøtte viser, at alene i 2018 fik over 30 golfklubber i Storbritannien samlet set mere end 4,9 millioner kroner i landbrugsstøtte. Heriblandt Loch Lomond, en af de mest eksklusive golfklubber i hele Storbritannien med glamourøse suiter og en spa i verdensklasse. Et klubmedlemskab koster eftersigne omkring 900.000 kroner.

Listen over hvem der modtager millioner af kroner i landbrugsstøtte hvert år er lang. En søgning i databasen over modtagere af landbrugsstøtten i Danmark i 2017 og 2018 afslører dog, at det ikke kun er landmænd, der er blandt modtagere. Danske statsfængsler har fx modtaget næsten 10 millioner kroner i landbrugsstøtte ligesom der i kategorien campingpladser er blevet uddelt over 1,8 millioner kroner. Dertil har blandt andet Stevns Dykkerskole, Skrive Svæveflyverklub og Næstved Motorklub modtaget landbrugsstøtte fra EU, ligesom flere rideklubber, hundepensionater, jagtforeninger, spejderkorps og lerdueskydeklubber også er på listen over støttemodtagere.

I 2017 gav EU 740.000 kroner til at bygge et oplevelsescenter for oste i den hollandske by Woerden. Centeret tilbyder bl.a. mulighed for at opleve et ostelager gennem virtual reality og for at ”klæd[e] dig ud som en ægte ostepige eller landmand, og fange dit besøg (…) med seje billeder!”.

EU’s revisorer, der er den øverste vogter over EU’s pengekasse, kom sidste år frem til, at svimlende 30 milliarder kroner fejlagtigt var blevet udbetalt fra EU-budgettet i 2018. Det er ikke nyt, at der er rod i EU’s regnskaber. Faktisk er det ikke lykkedes EU’s regnskab at få en ren revisorerklæring én eneste gang i de 26 år EU’s revisionsret har revideret regnskabet på grund af omfanget af fejludbetalinger.

EU’s repræsentationskontor i København hyrede i 2018 organisationen Europabevægelsen til at levere ”objektive informationstjenesteydelser” blandt andet at holde oplæg om EU for skoleklasser og besøgsgrupper i Europa-Huset i hjertet af København. Samlet lød kontrakten på op til syv millioner kroner over fire år. Europabevægelsen er kendt for at være jubeltilhængere af EU og arbejder aktivt for at få afskaffet de danske forbehold. Europa-Huset skønner selv, at omkring 6.000 skoleelever hvert år får oplæg om EU i Europa-Huset.

Efter tre års kamp lykkedes det i 2017 NGO’en Access-Info at få aktindsigt i EU-kommissærernes rejseudgifter. Rejsedokumenter afslørerede blandt andet, at EU’s udenrigsminister Federica Mogherini havde brugt over en halv million kroner på en flyrejse med privatfly fra Bruxelles til Aserbajdsjan og Armenien. En flyrejse, der normalt tager omkring seks timer. Også den tidligere formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker gjorde flittigt brug af privatfly. Blandt andet brugte han 200.000 kroner på at leje et privatfly i forbindelse med en rejse til Rom, der varede én enkelt overnatning. Selvom der i EU tales meget om at behovet for at reducere CO₂-udledningen, har man ikke foreløbig i sinde at reducere brugen af privatfly. Tværtimod kunne det sidste år rapporteres, at EU har hævet budgettet til leje af privatfly fra 53 millioner kroner til 80 millioner kroner for perioden 2016-2021.

Hvert år markeres EU’s mærkedag Europadagen i hele EU. Dagen fejres også så langt væk som Mozambique i det sydlige Afrika. EU’s ambassade i Mozambique brugte således næsten 300.000 kroner på at fejre dagen i 2016 og 2017. Pengene gik blandt andet til at arrangere en volleyball-turnering. I 2018 fejrede EU-ambassadøren dagen som en anden rockstjerne ved at påføre sig EU-flaget og springe ud i faldskærm for stolt at fremvise flaget imens han cirklede gennem himlen og til sidst landede foran en koncertscene ved Mozambiques mest berømte musikfestival.

Da EU i 2013 reformerede sin landbrugsstøtte, var målet at støtteordningen skulle blive grønnere. I alt blev der øremærket 89 milliarder om året til ”grøn landbrugsstøtte”. En rapport fra EU’s revisionsret fandt imidlertid i 2017, at ”forgrønnelsesordningen, som den gennemføres på nuværende tidspunkt, næppe vil indebære væsentlige fordele for miljøet og klimaet” og konkluderede samtidig, at udbetalingen af de 89 milliarder kroner årligt kun havde medført positive effekter for miljøet på cirka fem procent af EU’s landbrugsjord.

Byrådet i den spanske by Aranjuez vedtog i 2018 at renovere byens tyrefægterarena. EU støttede i den forbindelse renoveringen med 215.000 kroner fra EU’s Regionale Udviklingsfond. Til genåbningen af arenaen d. 2. juni 2019 deltog Juan Carlos, der indtil 2014 var konge i Spanien og som er kendt for sin udtalte støtte til tyrefægtning. Under jubel fra cirka 9.500 tilskuere fik flere tyre skåret ørene af, som det er tradition i Spanien før de blev slået ihjel. Tyrefægtning i Spanien er kendt for at være yderst brutalt. Tyrene i tyrefægtningsarenaen lider ofte en langsom og pinefuldt død efter spyd har efterladt gabende sår.

I 2016 gav EU’s Hav- og Fiskerifond 265.000 kroner til det danske projekt Fish-a-deli Circus. Et omrejsende cirkus, der, igennem hvad de selv kalder en ”absurd-poetisk madforestilling”; en blanding cirkusartisteri og gastronomi, formidler fiskeretter lavet af bifangst, tang, invasive arter og lokale fødevarer.

EU-Parlamentet bruger årligt 78 millioner kroner på limousiner, som døgnet rundt kan fragte EU-Parlamentets politikere gratis i en radius af 20 kilometer rundt om parlamentet i Bruxelles og Strassburg. Budgettet til limousinekørslen blev i 2016 hævet med mere end 50 procent. Blandt andet bliver der afsat 866.000 kroner om året til indkøb af uniformer til limousinernes chauffører.

Tolv gange om året flytter hele EU-Parlamentet fra Bruxelles til Strassburg. Det betyder, at 3.000-4.000 mennesker, heriblandt over 700 EU-Parlamentarikere, deres assistenter, embedsmænd og tolke, hver måned rejser de 400 kilometer fra Bruxelles til Strassburg. Derudover flyttes der ved hver samling 2.500 plastickasser med en samlet vægt på 350 tons. EU’s revisionsret har opgjort, at man kan spare, hvad der svarer til 847 millioner kroner om året ved at droppe rejsecirkusset. Parlamentet i Strassburg står tomt 317 dage om året.

EU-Parlamentet bruger årligt 160 millioner kroner på flyverejser, og af dem er 56 procent flyrejser på Business Class. Det svarer til en årlig regning på 90 millioner kroner. Wouter Wolfs, der forsker i EU-administrationen ved Leuven Universitet, har udtalt, at Parlamentet bør gøre op med muligheden for at få billetter på Business Class: ”Business Class bør ikke være en mulighed for parlamentari-kerne. Derimod burde det være sådan, at hvis de vil opgraderes til Business Class, kan de gøre det for de kontorpenge, som de får”, har han udtalt i EkstraBladet med henvisning til såkaldte blyantspenge, hvor parlamentarikerne hver måned får 32.000 kroner skattefrit til kontorhold.

I 2016 modtog Happy Horse Spa & Rehab i alt 200.000 kroner fra EU’s landbrugsfond til etableringen af en heste-spa med et vandbånd og en vibrator. Ifølge Happy Horse Spa & Rehab kan heste-spaen bruges til ”et genoptræningsforløb i forbindelse med at hesten er skadet, men det kan også være et forløb, der er baseret på kondition, muskelopbygning, samt velvære for den enkelte hest”. En heste-spabehandling koster 350 kroner.

Formålet med EU’s landbrugsstøtte er på papiret at sikre et økonomisk levedygtigt landbrugserhverv, der producerer sikre kvalitetsfødevare. Det forhindrede dog ikke forlystelsesparken BonBon-Land at modtage mere end 30.000 kroner i 2017-2018 i landbrugsstøtte fra EU.

José Manuel Barroso, der var formand for EU-Kommissionen i perioden 2004-2014, valgte i 2016 efter han var fyldt blot 60 år at gå på såkaldt tidlig EU-pension, en mulighed, som alle tidligere EU-kommissærer har. Han modtager derfor godt 50.000 kroner om måneden, eller hvad der svarer til 600.000 kroner om året, fra EU. En udbetaling, han har ret til resten af sit liv. Denne tidlige tilbagetrækning har dog ikke afholdt José Manuel Barroso fra at finde nyt arbejde. Samme år som han blev pensioneret i EU-systemet, tog han job som bestyrelsesmedlem i den kontroversielle bank Goldman Sachs. Et job som han i 2020 forsat holder. Goldman Sachs vil ikke oplyse, hvor meget José Manuel Barroso får i løn, men bankens årsregnskaber viser, at bestyrelsesmedlemmer i Goldman Sachs’ moderselskab typisk får knap fire millioner kroner om året.

I perioden 2015-2017 har EU som del af sit naboprogram finansieret overvågnings- og patruljeudstyr for mere end 17 millioner kroner til Hviderusland. Det kunne organisationen DanWatch afsløre i 2019. Finansieringen har fundet sted, selvom EU officielt har vedtaget et handelsforbud mod Hviderusland, som forbyder al handel med udstyr, der kan benyttes til intern undertrykkelse i landet. Hviderusland kaldes ofte ”Europas sidste diktatur”, og myndighederne i landet er kendt for at begå menneskerettighedsovertrædelser og undertrykke landets politiks opposition.

I landsbyen Tyukodi i det nordøstlige Ungarn er der ikke mangel på udkigsmuligheder. I byen med cirka 2.000 indbyggere er der nemlig intet mindre end 11 udkigstårne. Alle tårnene har det til fælles, at de er finansieret med EU-støtte. Hvert tårn har kostet omkring 530.000 kroner, hvilket samlet set har udløst en samlet støtte fra EU på 5,8 millioner kroner over de seneste år. Til sammenligning koster et udmærket hus i byen maksimalt 66.000 kroner. Udkigstårnene er bygget så tæt, at man fra hvert af tårnene har en perfekt udsigt til de øvrige tårne. Ifølge en lokal indbygger, der dagligt passere et af tårnene på vej til arbejde, bliver tårnet stort set aldrig brugt. Kun nogle få lokale unge og et par turister om året besøger tårnet. En lokal bibliotekar, der var initiativtager til ansøgningen om EU-støtte til et af udkigstårnene, tjente efter eget udsagn 110.000 kroner på byggeriet af et enkelt tårn, og forklarede i den sammenhæng, at beløbet snildt kunne have været det dobbelte, hvis tårnet var blevet bygget med dårligere byggemateriale. I alt er 160 udkigstårne blevet bygget i Ungarn med støtte fra EU.

I den ungarske landsby Gersekara blev der i 2018 afholdt en tre timers bilfri dag. EU støttede arrangementet med 11.000 kroner, selvom den lille landsby kun har to parallelle gader og cirka 600 indbyggere, hvorfor det ifølge Ungarske medier ikke giver mening at køre i bil i byen.

I 2018 brugte EU 1,6 millioner kroner på at afholde en ungdomskonference i den bulgarske hovedstad Sofia. Målet var at bringe beslutningstagere og unge fra hele EU sammen for at diskutere ungdomsrelaterede emner. Ingen unge var dog repræsenterede i det officielle program for konferencen, der strakte sig over to dage. Dette affødte stor kritik fra formanden for European Youth Forum, der samtidig kaldte det ”skandaløst”, at EU-midler finansierede en konference, hvor der blev uddelt gratis sprut til deltagerne, og hvor halvnøgne go go-dansere optrådte som del af aftenens underholdning.

EU-Parlamentets meningsmålingsinstitut Eurobarometer bruger årligt 100 millioner kroner på at lave meningsmålinger i EU-medlemslande. Målingerne bruges flittigt af medier, tænketanke og EU-institutioner til blandt andet at pege på stigende opbakning til EU. Medier har dog afsløret alvorlige problemer med målingerne; svarprocenterne i målingerne er så lave, at førende forskere mener, at målingerne efter alt at dømme systematisk overvurderer befolkningens opbakning til EU og dermed kan bidrage til at give et misvisende billede af vælgernes holdning. Dette skyldes blandt andet, at EU har valgt at foretage målingerne ansigt til ansigt hjemme hos folk. En metode, der ikke alene er langt mere ineffektiv end de mere normale telefon- og onlineinterview, men samtidig også er langt den dyreste metode. Eurobarometer er også tidligere blevet kritiseret af det anerkendte tyske forskningsinstitut Max Planck Instituttet for at udviske grænsen mellem forskning og propaganda. Instituttet fandt, at Eurobarometer i sine målinger udvalgte og vinklede spørgsmålene på en sådan måde, at målinger systematisk resulterede i svarresultater, der var positive overfor mere EU-integration.

I perioden 2015-2017 forærede EU Tyrkiet pansrede militærkøretøjer og overvågningsudstyr for mere end 600 millioner kroner. Det militære udstyr var tiltænkt til brug ved patruljering af de tyrkiske grænser. Udstyret blev overdraget til det tyrkiske militær og omfattede blandt andet 82 pansrede militærkøretøjer produceret af den tyrkiske våbenproducent Otokar. De demokratiske rettigheder og ytringsfriheden er under hårdt angreb i Tyrkiet, hvor landets præsident despoten Recep Erdogan fængsler oppositionspolitikere, krænker menneskerettigheder og har indledt angreb på de prodemokratiske og kurdiske styrker, der har bekæmpet Islamisk Stat i Nordsyrien.

EU igangsatte i 2017 et pilotprojekt, hvis formål var en afradikalisering af unge europæere gennem koncerter med klassisk musik. Under projekttitlen Promovering af EU’s værdier gennem musik fik EU’s ungdomsorkester (EUYO) således i 2017 tildelt 7,4 millioner kroner fra EU’s budget. Af projektbeskrivelsen fremgår det, at projektet havde til formål ”at bygge bro imellem mennesker gennem klassisk musik” og at ”nå ud til den yngre generation i Europa, især dem med stor risiko for at blive radikaliseret”. Ungdomsorkesteret optrådte senest for verdens topelite, da orkesteret, sponsoreret af Italiens største bank og svøbt i EU-flag, åbnede det årlige økonomikonference World Economic Forum i den schweiziske alpeby Davos.

Alene i 2018 brugte EU næsten 30 millioner kroner på PR-kampagner for EU’s egen støtteordning, landbrugsstøtten. De mange penge uddeles på årlig basis og bevilliges til forskellige kampagner, der skal ”opbygge tillid til EU” samt ”forklare og skabe opmærksomhed om den støtte, EU giver til landbruget og udviklingen af landdistrikter gennem EU’s landbrugsstøtte”.

Milliardæren Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum, statsminister i de Forenede Arabiske Emirater og emir i Dubai, modtog alene i 2014-2015 mere end otte millioner kroner i landbrugsstøtte fra EU. Udbetalingen fandt sted på baggrund af emirens ejerskab af to luksushestestutterier i Storbritannien med blandt andet egen helikopterlandingsbane, tennisbaner og en 400 millioner kroners villa. Langt størstedelen af støtten blev uddelt i form af grundbetaling. Det vil sige en støtte, der stort set belønner jordejere for bare at eje jord. Sheikh Mohammed anses for at være blandt de ti rigeste royale i verden. Han har angiveligt seks koner, en samling på 100 luksusbiler og en af verdens største yachts med en længde på 163 meter.

Tyske medier kunne i 2018 afsløre, hvordan flere frugt- og grønsagsavlere i Spanien og Italien gennem en årrække modtog millioner af kroner i landbrugsstøtte fra EU, selvom de underbetalte deres medarbejdere og overtrådte arbejdsmiljøregler. Eksempelvis modtog en landmand i den spanske provins Almeria 25 millioner kroner i EU-støtte i perioden 2015-2018, selvom han underbetalte sine medarbejdere og brød arbejdsmiljøregler om brug af beskyttelsesdragter i forbindelse med sprøjtning af sine marker. Titusinder af migranter og flygtninge arbejder i marker og i drivhuse i Spanien og Italien. Her udnyttes de af kyniske arbejdsgivere. Fagforeninger og hjælpeorganisationer har omtalt situationen som ”moderne slaveri”. Der stilles i dag ingen krav om overholdelse af arbejdstagerrettigheder eller arbejdsmiljølovgivning for modtagere af landbrugsstøtte fra EU.

Selv om Danmark officielt er modstander af atomkraft og ikke har et eneste atomkraftværk, betaler den danske stat hver år millioner af skattekroner til EU’s atomsamarbejde EUROATOM. Samlet brugte EUROATOM i perioden 2014-2017 mere end 8,6 milliarder kroner på udvikling af atomkraft.

Den hollandske sammenslutning af blomsterhandlere fik i 2015 bevilliget 5,9 millioner kroner i EU-støtte til en reklamekampagne for orkidéer i potter i Frankrig, Tyskland, Holland og Storbritannien. Det primære formål med kampagnen var ifølge blomsterhandlerne, ”at øge antallet af mennesker, der placerer potteorkidéen i top-3 over planter, der forbedrer/gavner deres følelse af glæde”. Som del af kampagnen kunne besøgende på kampagnens hjemmeside tage en test og få svar på, hvilken orkidé der bedst matchede vedkommendes personlighed. Spørgsmålene i testen lød blandt andet: ”If you were to land a role in a movie, what role would you choose?”, “If I win a large sum of money…” samt “What is your favorite venue for eating out?”

EU’s anti-svindelenhed OLAF er ineffektiv og får sjældent fulgt sager om misbrug med EU-midler til dørs. Det var konklusionen i en rapport fra EU’s revisionsret i 2019. Rapporten konkluderede, at kun en lille del af den milliardsvindel, der foregår i EU, fører til retsforfølgelse, ligesom størstedelen af pengene aldrig kommer retur. I perioden 2012-2016 identificerede OLAF svindel i EU-systemet for 14 milliarder kroner. EU’s rigsrevision konkluderer imidlertid, at det indtil nu kun var lykkedes at indkræve omkring 13 procent af midlerne. Dermed er omkring 12 milliarder kroner indstil videre mistet til svindel i EU-systemet.

I 2016 åbnede en 5,7 kilometer lang veterantogbane i den ungarske landsby Felcsút. En lille by med omkring 1.800 indbyggere, der primært er kendt for at være den ungarske præsidents Victor Orbáns fødeby og for at huse præsidentens sommerhus. Dette har fået kritikere til at kalde togbanen for præsidentens egen ”modeltogbane”. Togbanen blev betalt med cirka 14 millioner kroner i EU-støtte. Den ungarske regering hævede forud for etableringen af togbanen, at 2.500-7.000 passagerer ville bruge den dagligt, men i banens første måneder havde veterantoget i gennemsnit kun 30 passagerer om dagen. Der er nu åbnet undersøgelser om mulig svindel med EU-midler. Den eftersigne temmelig kedelige tur med veterantoget tager cirka 20 minutter og har tre stop.

EU betalte i 2018 reklamefirmaet ICF NEXT 1,7 million kroner for at skrive og konceptudvikle en kogebog. Omdrejningspunktet for kogebogen er opskrifter med produkter, der er beskyttet af EU’s såkaldte ”geografiske indikatorer”. Det vil sige produkter, hvis omdømme eller kendetegn ud-springer af et særligt geografisk område og som derfor ifølge EU-reglerne ikke må produceres under samme betegnelse i andre lande. Blandt andet derfor bliver danskproduceret “fetaost” solgt som ”salattern” i danske supermarkeder. Kogebogen er oversat til alle 27 EU-sprog og vil blive distribueret gratis til borgere over hele EU i både elektronisk og tryk format.

I 2018 alene brugte EU’s Ministerråd over 56.000 kroner på blomsterdekorationer. Blomsterdekorationerne skulle ifølge udbudsmaterialet blandt andet bruges til at pynte ved formelle og uformelle politikermiddage og ved VIP-indgangen.

Sneakers-skoen har gennem årene været stærkt populær og trendsættende hos især unge mennesker. Et forsøg på at overføre noget af denne popularitet til grønsager var tilsyneladende baggrunden, da en reklamekampagne i 2018 blev lanceret under overskriften ”Grøntsager er de nye sneakers”. Reklamekampagnen, som belgiske og tyske grønsagsproducenter stod bag, modtog mere end ni millioner kroner i EU-støtte. Formålet med kampagnen var at øge salget af grønsager til unge i alderen 20-30 år. Den blev gennemført som en 100 procent onlinekampagne med videoreklamer på Youtube, Snapchat, Instragram og Spotify. Her blev forskellige grønsager vist sammen med billeder af forskellige billeder af sneakers og tilhørende tekst. Reklamevideoerne bød blandt andet på tekster som:“Hurray for sneakers! Let’s cheer for veggies too!”, “Time to eat the way we dress” og “Easy, Yummy, Fresh, Funky Vegtables are the new sneakers.”

Over perioden 2014-2016 gav EU næsten 30 milliarder kroner i tilskud til klimaskadelige energi. Pengene er blandt andet gået til forbrug og produktion af fossile brændstoffer, som olie, gas og kul, samt opbygning af gasinfrastruktur og forskning i gasudvinding. Miljø- og klimaorganisationer har opfordret EU til at udfase støtten til den klimaskadelige energi.

I 2018 brugte EU 89 millioner kroner på at uddele 20.000 gratis interrail-billetter til 18-årige i EU, heriblandt 160 unge fra Danmark, 2349 fra Tyskland og 1904 fra Frankrig. Billetterne blev udelt på baggrund af en test, hvor de unge skulle svare på en række spørgsmål om EU, ligesom de skulle skrive under på, at de efterfølgende ville fungere som ”EU-ambassadører” for projektet. Testspørgsmålene lød blandt andet: ”The euro € turned 20 this year! How many EU countries use the euro as their currency?”, “The European Solidarity Corps brings together young people to build a more inclusive society. What activities does the European Solidarity Corps support?” samt “In May 2019, the European Parliament approved the European Commission’s proposal to ban single-use plastic products. By which year do those products need to be banned?”

Interrail er ikke den eneste rejseform, EU gør sig i. Også roadtrips støtter unionen gerne. EU-budgettet betalte således i 2018-2019 mere end 43 millioner kroner til en kampagne, hvor 16 unge blev sendt på roadtrip gennem 24 EU-lande for at besøge EU-finansierede projekter. De dokumenterede løbende deres rejse via video, blogposts og opslag på de sociale medier. Målet med kampagnen var at skabe opmærksomhed blandt unge om, hvordan EU-Kommissionen støtter projekter i forskellige EU-regioner. Ifølge EU-Kommissionen bød turen på en bred vifte af aktiviteter. På kampagnehjemmesiden roadtriproject.eu kan man blandt andet læse, at de rejsende fik mulighed for ”at opleve, hvad europæiske regioner har at tilbyde på tæt hold; fra dans på en bæredygtig elektrisk musikfestival til at ramme scenen i et operahus; fra at inspirere os fra Europas første 100 procents kul-stoffrie ø til at fare vild i en klippelabyrint; og fra stjernekiggeri til at hjælpe med at fremstille fransk ost.”

EU besluttede i 2017 at bruge over 4,4 millioner kroner på at udbygge et museum for Jean Monnet. En fransk diplomat, der betegnes som en af arkitekterne bag EU. Formålet var at øge antallet af besøgende til muset og på den måde gøre Jean Monnets ”ekstraordinære måde at tænke og forhandle bedre kendt på for de yngre generationer”. Museet huses i Jean Monnets oprindelige landsted 45 kilometer uden for Paris. De 4,4 millioner kroner blev blandt andet brugt på opkøb af en 1.300 m² stor grund ved siden af ​​landejendommen og opførelsen af et gæstehus til at husning af konferencegæster og teambuilding-events for ansatte i EU-Parlamentets sekretariat. Besøgende på museet kan blandt andet opleve en tidslinje over Jean Monnets liv og arbejde, en interaktiv oversigt over alle medlemmer af EU-Parlamentet og film om Jean Monnets liv.