30.000 flere stemmeberettigede
Da vi 1972 stemte om Danmarks medlemskab af EF fandt en imponerende 90,1% af de stemmeberettigede vej til urnerne. Ved afstemningen om patentdomstolen sidste år nåede vi en hidtidig bundrekord, hvor kun 53,8% stemte.
Siden da er 30.000 nye stemmeberettigede kommet til, viser tal fra Social- og Indenrigsministeriet.
Retsforbeholdsafstemningen er et temmelig teknisk spørgsmål. Man kan derfor frygte, at mange i denne omgang vil vælge sofaen over stemmeboksen ”“ særligt blandt de 30.000 flere stemmeberettigede.
Medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari er dog ikke så bekymret for at særligt nye vælgere undlader at stemme:
”Jeg har gennem de seneste uger haft fornøjelsen af at møde en masse engagerede og videbegærlige førstegangsvælgere. Min oplevelse er, at de gør alt hvad de kan, for at tage stilling på et oplyst grundlag,” siger hun.
Det vigtigste er nu, at vælgerne omsætter holdningen til retsforbeholdet og EU til en stemme den 3. december.
”Jeg håber selvfølgelig, at så mange som muligt går ned og stemmer på torsdag. Det er fuldt forståeligt, hvis mange stadig er i tvivl. Jeg glæder mig til at stemme et rungende ’nej’ på torsdag, og jeg håber alle, der er blot den mindste smule i tvivl vil gøre det samme,” siger Rina Ronja Kari.