25-års jubilæum for Nej’et til Maastricht-traktaten
Sommeren 1992 bød på to store – og meget overraskende – begivenheder i Danmark. Det danske fodboldlandshold vandt EM i fodbold i Sverige, og danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten.
Af Sven Skovmand
Til overraskelse for stort set alle blev Maastricht-aftalen forkastet ved en folkeafstemning i Danmark den 2. juni 1992 med 50,7 procent mod 49,3 procent.
Nej’et til Maastricht-traktaten fik stor betydning for Folkebevægelsen mod EU og for mange danske EU-modstandere.
>> Hvad gik Maastricht-traktaten ud på? Læs mere her
For Folkebevægelsen mod EU’s 1. suppleant til EU-Parlamentet, Lave K. Broch, var kampagnen op til folkeafstemningen også udslagsgivende for hans politiske engagement i Folkebevægelsen.
”Jeg var lige startet på statskundskab i København, og da jeg læste, hvad Maastrciht-trakaten lagde op til med blandt andet en målsætning om en militær union, så var jeg ikke i tvivl om, at traktaten udgjorde en klar trussel mod både vores demokrati og Danmarks selvstændighed,” fortæller Lave K. Broch.
Maastricht-traktaten blev dermed startskuddet på 25 år i Folkebevægelsen mod EU.
”Jeg kontaktede straks Folkebevægelsens lokalkomite på Frederiksberg, og Danmark 92, og fik sammen med venner fra 4. maj-kollegiet, hvor jeg boede, lavet flere kampagnedage på pladsen foran rådhuset på Frederiksberg, og jeg engagerede mig også i lokalkomiteen. En af mine gode venner fra Centerungdommen i Skåne, Henrik Dahlsson, kom også over og hjalp mig. Men på trods af indsatsen havde jeg ikke forventet, at vi vandt. Følelsen af sejr blev derfor endnu større, da resultatet var klart,” siger Lave K. Broch.
Han slår også fast, at det danske nej kunne høres uden for landets grænser.
”Nej’et var en kæmpemæssig sejr for os i Folkebevægelsen mod EU. EU-modstandere i Danmark og i det øvrige Norden, samt andre europæiske lande jublede over resultatet.”
”Unionen er stendød”
Efter nej’et stod klart gik EU-tilhængerne i gang med at bebrejde hinanden for nederlaget.
Danmarks daværende statsminister Poul Schlüter (K) mente, at Socialdemokraterne bar en stor del af skylden, da 50% af deres vælgere var i uoverensstemmelse med deres parti.
Nej-siden havde ellers gjort en stor indsats for at henvise til, at netop Schlüter før afstemningen om det indre marked havde lovet, at ”unionen var stendød”.
Med Maastricht-traktaten blev den påstand gjort alvorligt til skamme. Imidlertid fik det danske nej ikke lov at stå i fred længe.
De fire undtagelser i 1993
Traktatændringer i EU skal ske med enstemmighed, og dette burde reelt have betydet, at Maastricht-traktaten måtte opgives eller i hvert fald ikke omfatte Danmark.
Men dette ønskede den danske regering ikke, og udenrigsministeriet fandt på en løsning.
Den gik ud på, at de danske vælgere ved at stemme ja til Maastricht-traktaten kunne sikre fire undtagelser fra traktatens regler – et nej til Euroen, nej til retsligt samarbejde, nej til militært samarbejde samt nej til et unionsborgerskab.
På baggrund af disse undtagelser lykkedes det ved en afstemning den 18. maj 1993 at få Maastricht-traktaten vedtaget med 56,7 procent mod 43,3 procent.
Nej igen-igen
Tilhængerne af EU blandt de danske politikere var dog ikke tilfredse med disse undtagelser.
De forsøgte da også – efter vedtagelsen – at få ændret først nej’et til Euroen og siden det retslige forbehold.
Men den 28. september 2000 sagde vælgerne nej til Euroen med 53,2 procent mod 46,8, og den 3. december 2015 sagde vælgerne nej til, at Folketinget alene skal bestemme, hvad det retslige forbehold skal omfatte. Det skete med 53,1 procent nej og 46,9 procent ja.
Nej’et til Maastricht-traktaten har 25 år efter den virkning, at Danmark stadig bibeholder sine forbehold, og derfor har vi højere grad af selvbestemmelse end flere andre EU-lande, når det gælder forsvar og retspolitik.
