151 kurdere for retten i Tyrkiet

Retssagen mod 151 kurdere, heriblandt Diyarbakirs borgmester Osman Baydemir, begyndte i denne uge, i den østtyrkiske by Diyarbakir. Anklageskriftet, der fylder 7500 sider, beskylder de anholdte for at støtte den kurdiske oprørsbevægelse PKK, for at have begået forbrydelser mod statens sikkerhed og for at have overtrådt demonstrationsforbud. De anholdte kan risikere en fængselsdom på livstid hvis de kendes skyldige, herunder risikerer Diyarbakirs borgmester at få 36 års fængsel.

Sagen følges af menneskerettighedsaktivister og af EU-observatører. Mange iagttagere kritiserer retssagen for, at den ikke opfylder normale retsnormer. Eksempelvis anvender anklagerne sig af hemmelige vidner, og der er gennemført husransagelser uden dommerkendelse.

Retssagen er også blevet kritiseret for at være politisk i stedet for juridisk. Den første dag under retssagen svarede de mistænkte på kurdisk, da deres navne blev råbt op, og ønskede efterfølgende at forsvare sig på kurdisk. Men denne anmodning blev afvist af den tyrkiske dommer, der argumenterede, at tilvejebringelse af en tolk ville forlænge retssagen, og at de mistænkte havde afgivet deres vidneudsagn på tyrkisk under afhøringerne.

Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, følger nøje med i retssagen i Diyarbakir, og fordømmer dommerens beslutning om at de anklagede ikke må forsvare sig på kurdisk.

– Afgørelsen strider mod retten til en retfærdig rettergang, hvor parterne skal være ligestillede. Den anklagede skal have retten til at blive underrettet på et sprog, som han forstår, om arten af og årsagen til den anklage, der er rejst mod ham. Samtidig skal vedkommende have ret til at forsvare sig på det sprog, som det kan bedst. Det er en fundamental menneskeret”, udtaler EU-parlamentarikeren Søren Søndergaard, der nu vil tage sagen op i Europa-Parlamentet.