133 stemte for kritik af EU-tavshed
133 af de i alt 650 medlemmer af House of Commons ”“ underhuset i det britiske parlament ”“ stemte i går for en resolution, der kritiserede dronning Elisabeths tale til nationen i sidste uge for ikke at nævne spørgsmålet om EU-folkeafstemning, som en konservative premierminister David Cameron havde lovet fremsat i foråret.
Løftet blev fremsat kort efter det britiske lokalvalg, hvor det højrenationale, EU-kritiske UKIP gik massivt frem på bekostning af de konservative. Dronni ngens tale, som holdes på vegne af premierministeren, omtalte mange lovforslag, men ikke noget om en EU-afstemning
Det konservative parlamentsmedlem John Baron stillede derfor straks et forslag til resolution, som kritiserede denne mangel. Han fik hurtigt opbakning fra mange andre ”“ især konservative ”“ parlamentsmedlemmer.
De konservatives partileder, premierminister David Cameron, gik i modoffensiv og har lagt massivt pres på, at hans medlemmer skulle stemme imod resolutionen eller i det mindste undlade.
Tirsdag fik han i al hast fremsat et egentligt lovforslag. Men det bremsede ikke utilfredsheden. Ikke mindst fordi forslaget formentlig betyder, at en folkeafstemning først kan finde sted efter næste parlamentsvalg i maj 2015.
Ledelsen i de konservatives regeringspartnere i det EU-begejstrede Liberaldemokraterne har kritiseret forslaget hårdt. Og lederen af det socialdemokratiske opposionsparti Labour, Ed Miliband, har beordret sine partimedlemmer til at stemme imod.
277 parlamentsmedlemmer stemte imod og 133 stemte ifølge BBC for resolutionen, som dermed ikke blev vedtaget. Men det var mindre end halvdelen af det samlede antal medlemmer, der afviste Barons forslag.
116 konservative, 11 fra Labour, en fra Liberaldemokraterne og 5 andre parlamentsmedlemmer støttede Barons forslag.
Læs mere…
BBC: In full: MPs backing the EU amendment to the Queen’s Speech ”“ klik her!
BBC: More than 100 Tory MPs ‘express regret’ at lack of referendum bill ”“ klik her!