Junckers døve ører

EU-kommissionens nye hvidbog om fremtidens EU byder på masser af modeller med mere union, men ingen løsninger på frustrerede borgeres problemer med at blive hørt.

I dag har EU-Kommissionsformand Juncker fremlagt en hvidbog med visioner for, hvordan han ser fremtidens EU.

På trods af, at han skitserer adskillige modeller, må man give ham, at det fuldstændig lykkes at lukke ørerne for borgernes frustrationer.

“I stedet for at tage borgernes kritik alvorligt, har Juncker fokus på, hvordan medlemslandene kan blive bedre til at sælge EU til borgerne.”

Alle hans forslag mangler nemlig én meget vigtig pointe: Hvordan får borgere større indflydelse? I dagens EU-system er det stort set umuligt for borgerne at blive hørt eller få indflydelse, og det har Juncker åbenlyst ingen intentioner om at rette op på.

Mere magt til EU

Til gengæld indeholder flere af hans modeller væsentligt mere magt til EU.

Der er godt nok forskel på tempoet, og i nogle udgaver kan enkelte lande få lov at slippe for at være helt og fuldt med, men vejen og retningen er den samme.

I korte træk kan modellerne opridses sådan her:

• Model 1: Mere af det samme. Her fortsætter EU som hidtil med at tumle fra krise til krise, ude af trit med borgerne, men stadig på vej mod union, der får mere og mere magt over samfundet.
• Model 2: Fokus på EU’s indre marked. Det skulle angiveligt betyde et mindre EU, men de store problemer med social dumping, manglende forbrugerbeskyttelse osv. bliver ikke løst. I stedet fortsættes fokus på at tjene de store virksomheders interesser.
• Model 3: EU i flere hastigheder. I Junckers vision handler et EU i flere hastigheder om, at man enten kan beholde status quo eller få foran i integrationen. Der er ingen mulig for at rulle EU’s indflydelse tilbage. Det betyder, at lande som f.eks. Tyskland og Belgien kan skynde sig videre med at give magt til EU, i mens lande som Danmark ikke må bremse dem, men heller ikke behøver at være med til det hele.
• Model 4: Et slankere EU. Her vil Juncker have, at EU fokuserer mere på nogle emner, og bliver stærkere der. Her indgår blandt andet udvikling af et fælles militær og andre integrationstiltag.
• Model 5: Fuld fart frem. I stedet for at tage integrationen med små skridt, lægger Kommissionen med denne model op til, at der skal fuld fart frem, og at EU skal overveje gevaldigt meget mere magt fra medlemslandene på meget kort tid. Det er i øvrigt fuldt ud i tråd med EU-parlamentets vision, som blev vedtaget for to uger siden i Strasbourg.

Det interessante her er, at på denne måde formår Kommissionen fuldstændig at undlade at tage hånd om de mange frustrationer, som borgerne sidder med.

Juncker ignorer problemerne med, at borgerne ikke bliver hørt af EU-systemet. Ligesom han overser borgernes virkelighed, hvor konsekvenserne med social dumping, forringet velfærd, manglende demokrati og meget mere.

I stedet for at tage borgernes kritik alvorligt, har Juncker fokus på, hvordan medlemslandene kan blive bedre til at sælge EU til borgerne.

I bedste fald bliver dette en omgang snik-snak, i værste fald bliver denne plan startskuddet på at EU-eliten stikker endnu mere af fra borgerne.

Hvad vil vi så gøre?

Der er ellers en stribe ting, som det ville være helt oplagt, at Kommissionen tog fat på – også indenfor det eksisterende system.

En hvilken som helst reform af EU bør således starte med, at der blev gjort noget ved den manglende gennemsigtighed. Et af de nyeste eksempler på denne lukkethed er arbejdet med handelsaftalerne CETA og TTIP, hvor offentligheden blev holdt helt ude af forhandlingerne. På trods af store protester fra borgerne.

Ved ændringer af traktaten foreslår vi i Folkebevægelsen, at vi indskriver en opt-out ret til alle medlemslande, således at man ikke kan blive påtvunget lovgivning, som ens folkevalgte parlamenter er modstander af.

Dette skal naturligvis også være muligt, når EU-domstolen fortolker reglerne. Det ville være en demokratisk sikkerhed, som i højere grad ville give borgerne mulighed for at have hånd i hanke med politiken på en lang række områder.

Og så skal vi have en social protokol. Det betyder kort og godt, at arbejdstagernes rettigheder skal stilles over EU’s indre marked. Vi skal have lov til at bekæmpe social dumping med næb og klør – vi skal have lov til at sikre, at arbejdstagere der kommer her til arbejder på mindst lige så gode vilkår, som de arbejdstagere der er her allerede.

Men alt dette har Juncker-Kommissionen behændigt undladt at røre ved. I stedet er fokus igen igen på, at give EU mere magt.

Håbet for et mere demokratisk EU er svært at få øje på med dagens udspil fra Kommissionen.

(Dette indlæg blev først bragt i Berlingske Politiko).