| M | T | O | T | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 30 | 31 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 |
| 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
| 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
| 27 | 28 | 29 | 30 | 1 | 2 | 3 |
BLOG – UGE 34: Tilliden til EU er ikke, hvad den har været. Det viser selv EU’s egne undersøgelser. Men hvad værre er: Nu flygter selv makrellen fra EU.
Den seneste Eurobarometerundersøgelse er ikke morsom læsning for EU-eliten. Den viser nemlig, at i de 27 medlemslande har kun 42 procent tillid til EU, mens hele 47 procent udtrykker deres mistillid til Unions-projektet.
I nogle lande er det ligefrem over halvdelen af de adspurgte, som udtrykker deres mistillid. F.eks. 54 procent i Tyskland, 56 procent i Grækenland og 68 procent i Storbritannien.
Tallene dokumenterer endnu engang, at EU-projektet mangler folkelig legitimitet. Men en ulykke kommer som bekendt sjældent alene. Nu viser det sig, at også makrellen har valgt at søge væk fra EU.
Ifølge forskerne skyldes den øgede EU-modstand blandt makrellerne de stigende havtemperaturer. Det har fået makrellen til at søge nordover til køligere farvande. Farvande, som hører under Island og Færøerne. ”Du kan tage en fiskestang med ned i Reykjavik havn og fange dusinvis af makreller på en halv time", fortæller en glad talsmand for de islandske fiskere, Sigurdur Sverrison.
Som det vides, har lykken ellers ikke ligefrem tilsmilet den islandske befolkning de seneste år. Glubske spekulationshajer og askesprøjtende vulkaner er naturfænomener, som ikke er til at spøge med. Derfor kan alle gode kræfter selvfølgelig kun unde Island lidt held i fiskeriet, som er landets altafgørende erhverv.
Men ikke EU. Selvom Unionen normalt hævder at være en stor tilhænger af fri bevægelighed, så gælder det tydeligvis ikke for makrel. I hvert fald er EU blevet stiktossede over, at Island har benyttet den forøgede tilstrømning af makrel til at hæve deres makrelkvoter fra normalt 2.000 tons til 130.000 tons i år.
Min konservative skotske MEP-kollega, Struan Stevenson, er helt oppe i det røde felt og kræver et EU-forbud mod import af makrel og skaldyr fra Island og Færøerne. ”Island og Færøerne opfører sig fuldstændig som vikingerne gjorde, men denne gang er det makrel, de plyndrer", udtaler han ifølge aviserne.
Også EU’s græske fiskerikommissær, Maria Damanaki er gået berserk og fremkommet med slet skjulte trusler om konsekvenser for de optagelsesforhandlinger, som EU indledte med Island den 27. juli. Ud over fiskeriindustriens interesser i EU henviser hun i en udtalelse til, at Islands og Færøernes forhøjede makrelkvoter "er i klar modsætning til målsætningen om bæredygtigt fiskeri”.
Undskyld mig! Men at høre en repræsentant for EU snakke om bæredygtigt fiskeri er næsten som at høre en pædofil katolsk præst kalde de små børn til bøn i kirken. Det er kort sagt ulækkert. For er der noget EU’s egen fiskeripolitik ikke har været, så er det bæredygtig.
Resultaterne af EU’s ansvarsløse fiskeripolitik er til at tage og føle på: 93 procent af al opfisket torsk i Nordsøen bliver fanget, inden fiskene når at gyde. 88 procent af alle fiskebestande udnyttes over det grænseniveau, som betyder, at bestanden svinder ind. 54 procent af 46 forskellige arter i Middelhavet er truede. 30 procent af samtlige bestande i EU ligger under grænsen for biologisk overlevelse (tallene citeret efter NOTAT nr. 1225, juli 2010).
Og hvis man går uden for EU, er konsekvenserne i virkeligheden endnu værre. Her har EU indgået studehandler med korrupte regimer om køb af fiskerirettigheder, først og fremmest ned langs Afrikas kyst. Når spanske og andre EU-trawlere har støvsuget farvandene, har den lokale kystbefolkning siddet tilbage uden dens traditionelle eksistensgrundlag. Det er jo ikke tilfældigt, at en del somaliske pirater har en fortid som arbejdsløse fiskere.
Endelig har EU i uskønt samarbejde med Norge - i de seneste mange år holdt Island udenfor forhandlingerne om fordeling af makrelfiskeriet. Det nuværende fravær af en aftale om en fælles makrel-ordning er en direkte konsekvens af denne beklagelige opførsel fra Norges og EU’s side, fastslår den islandske fiskeriforening således i en udtalelse. EU’s verbale angreb på Island og Færøerne, som måske snart følges op af direkte handelssanktioner, er kort sagt et udtryk for EU’s sædvanlige dobbeltmoral.
På den baggrund forstår man godt, at makrellen har besluttet at forlade EU!