| M | T | O | T | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 30 | 31 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 |
| 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
| 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
| 27 | 28 | 29 | 1 | 2 | 3 | 4 |

BLOG – UGE 7: Mens EU-flaget afbrændes af vrede demonstranter i bl.a. Athen, så ser EU-parlamentarikerne helt anderledes på det. De kan ikke få EU-flag nok!
Jeg husker tydeligt et af de første forslag, som jeg var med til at behandle i EU-parlamentet i marts 2007. Det handlede om professionel fodbold, som EU ikke havde den store formelle indflydelse på. Hvilket dog ikke forhindrede EU-parlamentet i at vedtage alenlange resolutioner herom.
Til forslaget havde østrigeren Christa Prets på vegne af den socialdemokratiske gruppe i parlamentet stillet et lille ændringsforslag. Det fastslog i al sin enkelhed, at EU-parlamentet ”ønsker, at Europaflaget hejses og Europahymnen afspilles ved europæiske fodboldfinaler, bl.a. finalen i Champions League og EM-finalen”.
Selve forslaget var åbenlyst idiotisk for normalt tænkende mennesker. For hvordan kunne EU påberåbe sig særstatus i forhold til begivenheder, som omfatter langt flere end de 27 medlemslande?
Eller som jeg skrev i min blog fra 30. marts 2007: ”Man ser det for sig: Mens Rusland gør klar til at møde Tyrkiet i EM-finalen og mens ukrainske Kiev stiller op mod norske Viking i CL-finalen, så hejses det blå EU-flag mod himlen, men EU-hymnen toner ud over højtalerne”.
Umiddelbart før afstemningen blev ændringsforslaget dog trukket. Efter sigende fordi bl.a. en af de danske socialdemokrater gennemskuede, at en vedtagelse ville have været en gave til os, som hævede, at EU ikke bare var et forsøg på et praktisk samarbejde, men i virkeligheden handlede om at opbygge en ny superstat.
Men i min blog skrev jeg: ”… hvis forslaget var kommet til afstemning som planlagt, så ville det højst sandsynligt være blevet vedtaget med stort flertal. EU-parlamentet befinder sig bogstaveligt talt i en anden verden end almindelige mennesker i Europa. En verden, hvor mere magt til EU er løsningen på alt. Og en verden, hvor flag og hymner skal bruges til at skabe den EU-nationalisme, som skal få EU-staten til at glide ned. Og det ganske uanset om Europas befolkninger – i og udenfor EU – ønsker det eller ej”.
Den gang var ikke alle enige i den konklusion. Den slags forslag ville aldrig have haft en chance, mente de. Derfor er det interessant at notere, at EU-parlamentet med stort flertal på den seneste samling i Bruxelles faktisk vedtog et lignende forslag. Det opfordrer til, ”at der skal flages med EU-flaget ved større internationale idrætsbegivenheder, og foreslår idrætsforbundene, at de også overvejer ideen om, at flaget forekommer på de dragter, som bæres af medlemsstaternes idrætsudøvere, ved siden af det nationale flag”.
Ret skal være ret: Det vedtagne forslag understreger også, at ”det bør være helt frivilligt og bero på medlemsstaternes og idrætsorganisationernes afgørelse, hvorvidt de vil benytte sig af ovennævnte mulighed”. Men står det til flertallet i EU-parlamentet, så er opfordringen klar: Brug EU-flaget så meget som muligt i forbindelse med sportsbegivenheder!!!
Også blandt de danske MEP’ere var der opbakning. Britta Thomasen fra Socialdemokraterne, Anne E. Jensen fra Venstre, Bendt Bendtsen fra de konservative samt Margrethe Auken og Emilie Turunen fra SF stemte for dette forslag. Og ved den endelige afstemning om hele resolutionen ”Sportens europæiske dimension”, som altså indeholder denne opfordring, stemte hele 9 af de 13 danske EU-parlamentarikere for.
For mit eget vedkommende ville jeg kunne forstå et forslag om, at FN-flaget skulle bruges ved alle internationale sportsbegivenheder. På den måde kunne man udtrykke, at der er noget, som er større, end der hvor vi kommer fra – og at der er noget, som forener os, uanset hvor vi kommer fra. At vi bebor den samme klode og er borgere i den samme verden.
Men EU-flaget? Det er ikke andet end yderligere en afgrænsning mellem ”os”, som bor i EU og ”dem”, som bor udenfor. Det er kort sagt et led i opbygningen af den EU-nationalisme, som skal legitimere EU-staten og alle dens gerninger.
Til dét har jeg kun én ting at sige: Include me out!