Forside Kampagner Materialer Organisation Presse Intranet

Fri proces for traktat-sag mod Fogh

Ole Krarup vil nu bede landsretten om et forberedende retsmøde i den nye grundlovssag

Onsdag gav Civilstyrelsen under Justitstministeriet fri proces til de 30 personer som har lagt sag an mod statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller for brud på grundloven i forbindelse med Folketingets vedtagelse af Lissabon-traktaten.

På vegne af sanger Niels Hausgaard, tegner og forfatter Ib Spang Olsen, tidl. sognepræst Helge Rørtoft-Madsen, professor Drude Dahlerup, regionsmedlem Poul Erik Andreasen, forhandlingssekretær i 3F Klavs Lorenzen og 25 andre indgav tidl. MEP og juraprofessor Ole Krarup stævning mod Fogh Rasmussen og Stig Møller den 19. maj i år.

Sagsøgerne mener, at Lissabon-traktaten "medfører suverænitetsafgivelse i så betydeligt og så ubestemt omfang, at traktaten ikke gyldigt kan tiltrædes uden grundlovsændring efter § 88" og at de to minstre "har handlet i strid med Grundlovens § 20". Kort sagt: De mener at traktaten burde have været sendt til folkeafstemning.

- Den her sag handler ikke om ja eller nej til traktaten. Den handler om, at befolkningen bør blive spurgt, forklarer Helge Rørtoft-Madsen fra kredsen af sagsøgere.

Ole Krarup oplyser, at han nu vil landsretten om et forberedende retsmøde i sagen.

PDF - 164.5 kb

Læs den stævning Ole Krarup indgav den 19. maj - klik på pdf-ikonet til højre!

Læs i øvrigt kommentaren: Grundlovssagen mod regeringen er en folkesag

Se indslaget "Niels Hausgaard i spidsen for EU-retssag mod regeringen" i DR TV-Avisen torsdag den 11. decmber 2008




1

2

3

4

5

6

1 2 3 4 5 6

Forbehold forhindrer ikke beskyttelse

Af Hans Henrik Larsen · 17. august 2010
Bragt i Flensborg Avis 17. august 2010 Svar pÃ¥ Erik Boels indlæg i Flensborg Avis 13.8: »Forbeholdet forhindrer beskyttelse af søfolk«, skriver EU-bevægelsens formand. Kære Erik Boel, tag kikkerten fra dit blinde øje og forsøg for en gang skyld at (...) · Læs mere

Læs flere kommentarer