Forside Kampagner Materialer Organisation Presse Intranet

- Stop smertens købmænd

- Stop smertens købmænd MEP Søren Søndergaard har i dag bedt Rådet svare på, hvad de gør for, at alle EU-lande lever op til Amnesty Internationals anbefalinger omkring tortur

I dag den 26. juni markerer FN den internationale dag mod tortur. Mange begivenheder de seneste år – fra Abu Graib til Tibet – viser, at der i høj grad er behov for at fortsætte og forstærke arbejdet for at få stoppet tortur. EU vedtog i 2005 en forordning ”om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelige eller nedværdigende behandling eller straf”.

Selvom forordningen bestemt indeholder gode elementer, så har den også store huller. Som bl.a. påpeget af Amnesty International i en rapport fra begyndelsen af 2007 er det f.eks. stadig tilladt EU-lande at eksportere knipler med pigge. Ligeledes kan EU-lande eksportere skadevoldende hånd- og fodlænker, som ellers er forbudt af FN. På den baggrund har MEP Søren Søndergaard i dag bedt Rådet svare på, hvad de konkret vil gøre for, at alle EU-lande lever op til anbefalingerne fra Amnesty International.

- Kampen mod tortur er desværre så aktuel som nogensinde. Derfor er det et stort problem at EU har nogle regler, som tillader eksport af torturinstrumenter. Vi skylder ofrene at sætte en effektiv stopper for smertens købmænd og deres usmagelige ønske om at tjene penge på andres lidelse, udtaler Søren Søndergaard, som er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Søren Søndergaards spørgsmål til Rådet: Hvilke initiativer vil Rådet tage for at leve op til henstillingerne i Amnesty Internationals rapport fra februar 2007: ”European Union: Stopping the trade in tools of torture”.


Yderligere kommentarer:

MEP Søren Søndergaard: Mobiltelefon 40 45 38 49. E-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Bruxelles: ASP 07F343, Rue Wiertz, 1047 Bruxelles/Brussel, Belgique-België.
Telefon 00 32 2 284 51 52. Fax 00 32 2 284 91 52.
Informationschef Ib Roslund: Mobiltelefon 20 16 65 67 – e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk

Læs mere på EU-modstandens hjemmesidewww.folkebevaegelsen.dk




1

2

3

4

5

6

1 2 3 4 5 6

Forbehold forhindrer ikke beskyttelse

Af Hans Henrik Larsen · 17. august 2010
Bragt i Flensborg Avis 17. august 2010 Svar på Erik Boels indlæg i Flensborg Avis 13.8: »Forbeholdet forhindrer beskyttelse af søfolk«, skriver EU-bevægelsens formand. Kære Erik Boel, tag kikkerten fra dit blinde øje og forsøg for en gang skyld at (...) · Læs mere

Læs flere kommentarer