I Danmark har der i en årrække eksisteret et forbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer. Argumentationen har været den simple, at en erhvervsdrivende ikke skal kunne fratage en kunde nogle fordele, som den giver til andre.
Og forbuddet er faktisk blevet håndhævet. F.eks. blev et dansk advokatfirma i efteråret 2007 tildelt en bøde af Højesteret på 100.000 kroner. Firmaet havde indrykket annoncer, som lovede læserne en rabat på flere tusinde kroner, hvis de afleverede annoncen i forbindelse med brug af advokatfirmaet til huskøb.
Højesteret lagde til grund at ifølge markedsføringslovgivningen, må en erhvervsdrivende ikke give en rabat, der kræver, at forbrugeren afleverer kuponer eller lignende i forbindelse med køb af en vare eller ved udførelse af en tjenesteydelse.
Dette forbud er ikke bare blevet bakket op af Forbrugerrådet, men også af mange detailhandlende. De har påpeget alt lige fra risikoen for lange køer ved kasseapparaterne, når kuponer skulle kontrolleres, og så til de mange misforståelser, når kunder skal forklares, at rabatkuponen ganske vist gælder til en kaffepose på 250 gram, men ikke den på 300 gram.
”Det er et uvæsen fra udlandet, vi ikke vil have”, lød meldingen f.eks. fra Dansk Supermarkeds pressechef, Erik Eisenberg, i en udtalelse den 9. december 2008 til Business.dk. Dansk Supermarked driver som bekendt forretningskæderne Bilka, Netto og Føtex.
Helt på linje lyder det fra kommunikationsdirektør, Jens Juul Nielsen fra Coop, som den 8. juni 2010 udtalte til Jyllands-Posten: ”Kuponerne vil kun skabe utilfredshed, når en kunde lige har betalt 70 kr. for en vare, og kunden i køen bagved kan købe den samme til 50 kr., fordi han har klippet en rabatkupon ud”.
Også fra politisk hold har der været enighed om at afvise, at kunder, som ønsker at købe den samme vare i den samme butik, skal kunne stilles forskelligt. Ud over et enigt folketing, så udtalte daværende økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen, i januar 2009: ”Jeg har besluttet at bevare de danske forbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer i markedsføringsloven. Der bliver ikke kuponkaos i Danmark”.
Så skulle den ged vist være barberet. Men I kan tro nej. For man kan jo ikke gøre regning uden EU. Og i den Europæiske Union er det jo ikke de folkevalgte politikere i folketinget, som bestemmer markedsføringslovgivningen i Danmark. Det gør derimod EU.
I den forløbne uge er det så kommet offentligt frem, at den danske lovgivning skal ændres. Det har EU-domstolen afgjort, senest i en dom fra den 14. januar i år. Og EU-domstolens afgørelser betyder naturligvis mere end Højesteretsafgørelser i Danmark.
Konkret betyder det, at der nu åbnes op for lige præcis det ”kuponkaos”, som Lene Espersen ellers påstod at ville forhindre. Som en lille forsmag har firmaet ”Two for one” udsendt et 578 siders katalog, som indeholder rabatkuponer ”på alt fra et gratis osteudvalg på gourmetrestauranten Formel B til dobbelt op på indgangsbilletten til Hvidovre Ishockeyklubs kampe” (Politiken, den 11. juni 2010).
Så nu skal vi altså til at vænne os til at samle 42 rabatkuponer fra 8 forskellige aviser, hvis vi vil købe 5 kg vaskepulver til 10 kroner under normalprisen. Og hvis man ikke orker det, så må man finde sig i at betale 10 kroner over normalprisen. For et eller andet sted skal pengene til rabatten jo komme fra.
Og det sker trods Forbrugerrådet, trods detailhandlen, trods ministeren og trods folketinget. Men alene fordi EU kræver det!
Det står naturligvis enhver frit for at mene, at den bedste anvendelse af livet består i at samle rabatkuponer. Andre vil måske mene, at det er livet for kort til. Men hvorfor skal EU overhovedet blande sig i det?