Tomt borgerinitiativ

FOLK I BEVÆGELSE 2 - 2010: Fire måneder efter Lissabon-traktatens ikrafttræden har EU-kommissionen nu fremlagt sit forslag til den konkrete udformning af det såkaldte ”borgerinitiativ”...

Fra MEP Søren Søndergaards blog:

Netop muligheden for dette ”borgerinitiativ” blev flittigt brugt i skåltalerne af Lissabon-traktatens tilhængere. Skamløst præsenterede de det som en mulighed for, at 1 million europæiske borgere kunne stille forslag i EU. I Lissabon-traktatens artikel 11 hedder det: ”Et antal Unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Europa-kommissionen til indenfor rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne”.
Allerede disse formuleringer bør få alle demokratiske nakkehår til at rejse sig. Der er jo tydeligvis ikke tale om at tildele EU’s borgere nogen rettighed. Med mindre man opfatter det som en rettighed at få lov til at ”opfordre” Kommissionen til at overveje, om den vil stille et ”egnet” forslag til ”gennemførelse af traktaterne”. Noget afhænger selvfølgelig af den konkrete udformning. Og det er den, som Kommissionen er kommet med forslag til. Et forslag, som mildest talt ikke trækker ”borgerinitiativet” i en mere borgervenlig retning.

For det første foreslår Kommissionen, at underskrifterne skal komme fra mindst en tredjedel af EU’s medlemsstater, d.v.s i øjeblikket ni. Konkret betyder det, at hvis f.eks. 20 millioner borgere fra 8 forskellige medlemsstater skriftlig opfordrer Kommissionen til at overveje et forslag, så kan Kommissionen bare arkivere henvendelsen lodret. For det andet foreslår Kommissionen, at hver af de mindst 9 medlemsstater skal bidrage med et antal underskrifter, som svarer til antallet af MEPere i det pågældende land ganget med 750. Det betyder, at 20 millioner underskrifter fra 9 forskellige lande også ryger direkte i papirkurven, hvis f.eks. Tyskland bidrager med én underskrift færre end 72.000.
For det tredje foreslår Kommissionen, at underskrifterne skal indsamles inden for et år og kun kan anerkendes, hvis de ud over navn, adresse og underskrift er forsynet med f.eks. pasnummer. Alene frygten for at blive politisk registreret på sit pasnummer vil nok afholde mange fra at skrive under.
For det fjerde foreslår Kommissionen, at alle initiativer skal registreres i et online-register for at kunne anerkendes, men at Kommissionen tildeles ret til umiddelbart at afvise initiativer, som strider mod ”europæiske værdier”. M.a.o. elastik i metermål!
For det femte foreslår Kommissionen, at når der er indsamlet 300.000 underskrifter i 3 lande, så skal den have to måneder til at kontrollere, om initiativet overhovedet falder inden for et område, hvor Kommissionen kan lovgive.

Og hvad så når alle disse krav er blevet opfyldt og underskrifterne afleveret og kontrolleret? Ja, så har Kommissionen fire måneder til at overveje, om den vil arkivere initiativet lodret eller fremsætte et forslag til lovgivning, som i princippet kan være helt anderledes end foreslået af det konkrete borgerinitiativ.
Eller som det hedder i Kommissionens pressemeddelelse: ”Selv om det ikke påvirker Kommissionens ret til at fremsætte forslag til lovgivning, vil borgerinitiativet gøre det obligatorisk for Kommissionen at tage en anmodning fra en gruppe borgere op til alvorlig overvejelse”.
Ja, helt korrekt. Indsamling og aflevering af millioner af underskrifter påvirker på ingen måde Kommissionens magtbeføjelser. Der er ikke tale om nogen rettighed. Derfor kan ”borgerinitiativet” alene bruges til politisk at mobilisere den folkelige opinion. Herunder afsløre, hvor lidt EU-toppen vil gøre til gavn for borgerne.
Jeg har stillet forslag om at Parlamentet skal beslutte at afholde en debat, hver gang et "borgerinitiativ" har nået de fornødne underskrifter. På den måde kan parlamentet bidrage til, at borgerinitiativer i hvert fald betyder, at de forskellige politiske grupper bliver nødt til at forholde sig offentligt til indholdet.

Læs hele bloggen på Sørens hjemmeside www.sorensondergaard.dk