Debatindlæg af Ditte Staun i Herning Folkeblad 20. maj 2009
Min partifælle, medlem af Europa-Parlamentet Johannes Lebech,hævder i et svar på mit indlæg her i avisen, at det ikke giver mening, at undersøge, hvor meget magt EU har. Det kan jeg godt forstå, Lebech ikke ønsker.
Det kunne nemlig komme for en dag, at ligesom i Tyskland kommer stort set alle love her i landet på en lang række områder fra EU. Vel at mærke et EU, der er så udemokratisk, at unionen ikke ville kunne blive optaget - i EU.
To ting undrer mig dog. For det første fik vi i sin tid at vide, at EU-forfatningen - og altså den fuldstændig identiske Lissabontraktat - skulle være et »kompetencekatalog«.
Det skulle altså med en EU-grundlov, efter amerikansk forbillede, en gang for alle slås fast, hvad EU kunne blande sig i.
At resultatet så blev - i modsætning til netop den amerikanske forfatning - at EU skal blande sig i alle politikområder, var påfaldende forudsigeligt.For det andet undrer det mig, at der kan laves en tysk undersøgelse, der viser at 84 procent af lovgivningen i perioden 1999-2004 kom fra EU, når det ifølge Lebech ikke kan lade sig gøre i Danmark.
Hvis Lebech ønsker åbenhed og større interesse for EU-parlamentets arbejde, burde han støtte Folkebevægelsen krav om en uvildig undersøgelse. Det ville nemlig give et retmæssigt billede af, hvor skræmmende meget magt de 736 politikere i EU-parlamentet har overtaget fra Folketinget og byråd.
Tyskland: Målet er en permanent EU-hær (8. feb)
Hjemmeside og konference om Lissabon-traktaten (8. feb)
- Giv borgerne reel indflydelse! (30. jan)
EU truer igen støtten til kultur og idræt (17. dec)
Emneord · Lissabon-traktat · Ditte Staun