EU rykker tættere på fælles militær
EU’s forsvarsministre vedtog i maj at oprette en fond til finansiering af fælles militære projekter, samt et fælles hovedkvarter for “ikke-udøvende” militære operationer. Dertil har EU-Parlamentet vedtaget en betænkning, der på længer sigt kan føre til en fælles EU-hær og øgede militærudgifter for milliarder af euro. Den stigende militarisering af EU er stærkt bekymrende, mener Rina Ronja Kari.
Den politiske vilje bag et fælles militær i EU-systemet er voksende. Den 18. maj vedtog EU’s forsvarsministre ifølge Politico.eu at skabe en fond til militære projekter under navnet Cooperative Financial Mechanism, som skal styres af European Defence Agency.
Mindst 19 lande – herunder Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien – vil starte drøftelser af fonden i juni. Det er endnu uklart, hvor mange midler fonden vil råde over. Storbritannien har hidtil været skeptisk over for øget militær integration i EU, men Brexit baner nu vej.
Dertil har EU’s forsvarsministre ifølge EU Observer besluttet, at skabe et fælles hovedkvarter for såkaldte “ikke-udøvende” militære operationer. Dette omfatter bl.a. EU’s missioner for træning af militæret i Mali, Den Centralafrikanske Republik og Somalia. Hovedkvarteret vil befinde sig i den bygning, der allerede huser det militære personel, som hører under EU udenrigschef, Federica Mogherini.
Derudover vedtog EU-Parlamentet i marts en betænkning, der undersøgte de forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik inden for rammerne af Lissabon-traktaten.
“Betænkningen kom med en række meget vidtrækkende anbefalinger, som vil føre til skabelsen af en fælles EU-hær. EU-toppen har forsøgt at nedtone og bortforklare dette, men EU-Kommissionens egne udsagn og ordlyden i den aktuelle betænkning gør det helt klart, at man ønsker en øget militarisering af EU. Dette står nu helt klart med skabelsen af EU’s fælles militære fond,” siger Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
EU’s nye operationelle enheder
Centralt i betænkningen står EDA, Det Europæiske Forsvarsagentur og PESCO (Permanent Structured Cooperation – på dansk Permanent Struktureret Samarbejde). PESCO er beregnet på med tiden at skulle kunne udføre mere komplekse operationer, herunder kamphandlinger.
Medlemslandene opfordres til, at blive en del af PESCO, som man vil udbygge med en multinational hær (European Integrated Force, EIF). Der opfordres også til, at EU kampgruppe systemet (EU Battlegroup System) lægges under PESCO, og at man opretter et permanent civilt og militært hovedkvarter for EU-hæren. PESCO blev også diskuteret af EU-forsvarsministrene den 18. maj.
“Med den øgede militarisering medvirker EU kun til at øge spændingen i Europa og resten af verden. Disse midler kunne man bruge til at forebygge konflikter og afhjælpe flygtningekriser ved at sikre bæredygtig udvikling i eksempelvis Afrika. Men i stedet gør EU det stik modsatte og bidrager kun til optrappe konflikter,” siger Rina Ronja Kari.
Øgede militærudgifter for 100 mia. euro
Betænkningen finder det afgørende “at øge de nationale forsvarsudgifter til 2 % af EU’s BNP”, hvilket vil betyde “ekstra udgifter på næsten 100 mia. EUR til forsvar ved udgangen af det kommende årti.”
Repræsentanter for GUE/NGL gruppen i EU-Parlamentet, som Folkebevægelsen er en del af, har gjort kraftige indsigelser imod dette.
“I årevis har vi fået at vide, at der ikke er penge til pensioner, sundhed og uddannelse. Nu anbefaler man at bruge 100 mia. euro ekstra oven i de kolossale beløb, der allerede bruges på militæret. Det er en fuldkommen hån mod den europæiske befolkning, som har været ramt af EU’s sociale nedskæringer, at EU vil give skatteydernes penge til militærindustrien. Disse penge burde bruges på velfærd, uddannelse, sundhed og jobskabelse,” siger Rina Ronja Kari.
(Kilder: BETÆNKNING 17. februar 2017 om forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten – Udenrigsudvalget / Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Politico.eu. EU Observer).
